- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
371

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

371
fuld — saaledes var hun. Hun var sig selv skjult i sig
selv, selv steg hun op af sig selv, en hvilende Stolthed
var der i hende som Granens dristige Flugl, skjøndt den
er naglet til Jorden. Et Veemod var der udgydt over
hende som Skovduens Kurren, en dyb Længsel, som
Intet savnede. En Gaade var hun som gaadefuldt eiede
sin egen Opløsning, en Hemmelighed, og hvad er alle
Diplomaters Hemmeligheder mod denne Gaade, og hvad i
al Verden er saa skjønt, som det Ord, der løser den?
Hvor er dog Sproget saa betegnende, saa prægnant: at
lose, hvilken Tvetydighed ligger ikke heri, hvor skjøn
og hvor stærk gaacr den ikke gjennem alle de Combina
tioner, hvori dette Ord forekommer! Som Sjælens Rig
dom er en Gaade, saa længe Tungens Baand ikke er
løst, og derved Gaaden løst, saaledes er en ung Pige
ogsaa en Gaade. — — — Tak gode Tilfælde, tag min
Tak! Dersom jeg i Vinterens Tid havde faaet hende at
see, da havde hun vel været indsvøbt i den grønne
Kaabe, forfrossen maaskee, og Naturens Üblidhed havcle
i hende forkleinet sin egen Skjønhed. Nu derimod, hvilken
Lykke! Jeg fik hende at see første Gang paa Aarets
skjønneste Tid i Forsommeren ved Eftermiddags-Belys
ning. Vinteren har nu ogsaa sine Fordele. En brillant
oplyst Balsal kan vel være en flatterende Omgivelse for
en balklædt ung Pige; men deels viser hun sig sjeldent
her aldeles til sin Fordeel, netop fordi Alt opfordrer
hende dertil, en Opfordring, der hvad enten hun giver
efter for den eller gjør den Modstand, virker forstyrrende;
deels minder Alt om Forgængelighed og Forfengelighed,
og fremkalder en Utaalmodighed, der gjør Nydelsen mindre
qvægende. Til visse Tider vilde jeg vel ikke undværé
en Balsal, jeg vilde ikke undvære dens kostbare Luxus,
ikke dens übetalelige Overflod af Ungdom og Skjønhed,
ikke dens mangfoldige Spil af Kræfter; men jeg nyder
da ikke saa meget som jeg svælger i Mulighed. Det er
ikke en enkelt Skjønhed, der fengsler, men en Totalitet;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free