- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
373

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

373
dette Moment er hun født. Del er ikke blot Minerva,
der springer ud af Jupiters Pande fuldbaaren, ikke blot
Venus, der dukker op af Havet i sin fulde Ynde, saa
ledes er enhver ung Pige, hvis Qvindelighed ikke er
bleven fordærvet ved hvad man kalder Udvikling. Hun
vaagner ikke successivt, men paa eengang, derimod
drømmer hun desto længere, nåar Folk ikke ere ufor
nuftige nok til for tidligt at kalde paa hende. Men denne
Drømmen er en uendelig Rigdom. — Hun var beskjæf
tiget, ikke med sig selv, men i sig selv, og denne Be
skjæftigelse var en uendelig Fred og Hvile i sig selv.
Saaledes er en ung Pige rig, at omfatte denne Rigdom
gjør En selv rig. Hun er rig, skjøndt hun ikke veed,
at hun eier Noget; hun er rig, hun er en Skat. Stille
Fred hvilede der over hende og lidt Veemod. Hun var
let at løfte paa med Øiet, let som Psyche, der bæres
bort af Genier, endnu lettere; thi hun bar sig selv. Lad
Kirkens Lærere stride om Madonnas Himmelfart, den
forekommer mig ikke übegribelig, thi hun tilhørte ikke
mere Verden; men en ung Piges Lethed den er übegribelig
og spotter Tyngdens Love. — Hun bemærkede Intet og
troede sig desaarsag heller ikke bemærket. Jeg holdt
mig i fjern Afstand og indsugede hendes Billede, Hun
gik langsomt, ingen lilsomhed forstyrrede hendes Fred
eller Omgivelsens Ro. Ved Søen sad en Dreng og fiskede,
hun stod stille, betragtede Vandspeilet og det lille Flod.
Hun havde vel ikke gaaet stærkt, dog søgte hun en Af
kølelse; hun løste et lille Tørklæde, der under Shavlet
var knyttet om Halsen; en sagte Luftning fra Søen om
viftede en Barm, hvid som Sne og dog varm og fulcL
Drengen syntes ikke at være tilfreds over at have et
Vidne til sin Fangst, han vendte sig om. med et temmelig
phlegmatisk Blik og betragtede hende. Han gjorde virke
lig en latterlig Figur, og jeg kan ikke forfenke hende i,
at hun kom til at lee ad ham. Saa ungdommeligt hun
loe; dersom hun havde været ene med Drengen, troer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free