- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
376

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376
Billede ret kan vise sig — Alt vil nydes i langsomme
Drag. Og skulde jeg ikke være rolig, jeg som kan
ansee mig for Gudernes Yndling, hvem den sjeldne Lykke
blev til Deel, igjen at blive forelsket. Det er dog Noget,
som ingen Kunst, intet Studium kan fremlokke, det er
en Gave. Men er det lykkedes mig, atter at reise en
Elskov, saa vil jeg dog see, hvor længe den lader sig
soutenere. Jeg dægger for denne Kjærlighed, som jeg
ikke gjorde det for min første. Leiligheden bliver En
fattig nok til Deel, viser den sig, saa gjælder det i
Sandhed om at benytte den ; thi det er det Fortvivlede,
det er ingen Kunst at forføre en Pige, men en Lykke
at finde En, der er værd at forføre. — Kjærligheden
har mange Mysterier, og denne første Forelskelse er
ogsaa et Mysterium, om den end hører til de mindre
— de fleste Mennesker, de bruse frem, forlove sig eller
gjøre andre dumme Streger, og i en Haandevending er
Alt forbi, og de veed hverken hvad de have erobret,
eller hvad de have tabt. To Gange har hun nu viist
sig for mig og er forsvunden; det betyder, at hun snart
oftere vil vise sig. Da Joseph har forklaret Pharaos
Drøm, føier han til: men det, at Du drømte to Gange,
betyder, at det snart vil gaae i Opfyldelse.
Det vilde dog være interessant, nåar man lidt
iforveien kunde see de Kræfter, hvis Fremtrædelse ud
gjøre Livets Indhold. Hun lever nu hen i al sin stille
Fred ; hun aner endnu ikke, at jeg er til, endnu mindre,
hvad der foregaaer i mit Indre, endnu mindre den Sikker
hed, med hvilken jeg skuer ind i hendes Fremtid; thi
min Sjæl fordrer mere og mere Virkeligheden, den bliver
stærkere og stærkere. Naar en Pige ikke ved det
første Øiekast gjør saa dybt Indtryk paa En, at hun
vækker det Ideale, saa er Virkeligheden i Almindelighed
ikke synderlig attraaværdig ; gjør hun det derimod, saa
er man, hvor prøvet man end er, i Almindelighed lidt
overvældet. Den, som nu ikke er sikker paa sin Haand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free