- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
379

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

379
den 20.
Idag har jeg skaffet mig Oplysninger om det Huus,
hvori hun forsvandt. Det er en Enkefrue med tre vel
signede Døttre. Oplysninger kunne her faaes i Overflod,
det vil sige, forsaavidt de ere i Besiddelse af nogen.
Den eneste Vanskelighed er at forstaae disse Oplysninger
i tredie Potents; thi de tale alle Tre i Munden paa
hverandre. Hun hedder Cordelia Wahl og er Datter
af en Capitain i Søetaten. Han er død for nogle Aar
siden, Moderen ogsaa. Han var en meget haard og
streng Mand. Hun lever nu i Huset hos sin Tante,
det vil sige hendes Faster, som skal slægle Broderen
paa, men ellers være en meget respektabel Kone. Det
er nu godt nok, men forøvrig! veed de Intet om dette
Huus; de komme der aldrig, men Cordelia kommer ofte
hos dem. Hun og de to Piger gaae og lære i Kongens
Kjøkken. Hun kommer der derfor gjerne tidlig om
Ettermiddagen, engang imellem ogsaa om Formiddagen,
aldrig om Aftenen. De leve meget indesluttede.
Altsaa her ender Historien, der viser sig ingen Bro,
ad hvilken jeg kan smutte over i Cordelias Huus.
Hun har altsaa en Forestilling om Smerter i Livet,
om dets Skyggeside. Hvo skulde have sagt det om
hende. Dog, disse Erindringer tilhøre vel en yngre
Alder, det er en Horizont, hun har levet under, uden
ret at mærke den. Det er meget godt, det har frelst
hendes Qvindelighed, hun er ikke forqvaklet. Paa den
anden Side vil det ogsaa faae sin Betydning til at elevere
hende, nåar man forstaaer ret at kalde det frem. Alt
Sligt giver i Almindelighed Stolthed, forsaavidt det ikke
knuser, og knust er hun saare langt fra.
den 21.
Hun boer ved Volden, Localiteterne ere ikke de
bedste, ingen Gjenboer, hvis Bekjendtskab man kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free