- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
382

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

382
derfor i Kunst det Interessante altid giver Kunstneren
med. En ung Pige, der vil behage ved at være interessant,
vil nærmest behage sig selv. Dette er fra Æsthetikens
Side, hvad der er at indvende mod alskens Coquetteri.
En anden Sag er det med alt det uegentlige Coquetteri,
der er Naturens egen Bevægelse ; saaledes den qvindelige
Blufærdiglied, der altid er det skjønneste Coquetteri.
Det kan vel lykkes en saadan interessant Pige at behage;
men ligesom hun selv har opgivet sin Qvindelighed,
saaledes ere i Almindelighed de Mænd, hun behager,
ligesaa umandige. Interessant bliver en saadan ung-
Pige egentlig først ved Forhold til Mænd. Qvinden ei
det svagere Kjøn, og dog hører det hende langt væsent
ligere til at staae alene i sin Ungdom end Manden, hun
maa være sig selv nok, men det, hvorved og hvori hun
er sig selv nok, er en Illusion; det er denne Medgift,
Naturen har udstyret hende med som en Kongedatter.
Men denne Hvile i Illusion gjør hende netop isoleret.
Jeg har ofte spekulere! over, hvoraf det vel kunde komme,
at der er intet Fordærveligere for en ung Pige. end
megen Omgang med andre unge Piger. Det ligger aaben
bart deri, at denne Omgang hverken er det Ene eller
det Andet; den forstyrrer Illusionen, men forklarer den
ikke. Det er Qvindens dybeste Bestemmelse at være
Selskab for Manden, men ved Omgang med sit eget
Kjøn henledes der let en Reflexion herpaa, som gjør
hende istedetfor Selskab til Selskabsdame. Sproget selv
er meget betegnende i denne Henseende; Manden hedder
Herre, men Qvinden hedder ikke Tjenerinde eller deslige,
nei, der brages en Væsentligheds Bestemmelse: hun er
Selskab, ikke Selskaberinde. Naar jeg skulde tænke
mig et Ideal af en Pige, maatte hun altid staae alene i
Verden og derved være anviist sig selv, men fornemmelig
ikke have Veninder. Vel er det sandt, at Gratierne
vare tre; men det er vistnok heller aldrig faldet Nogen
ind at tænke sig dem talende sammen; de danne i deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free