- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
385

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

385
for sin Frihed, den at hengive sig, at hun føler hele sin
Salighed deri, at hun næsten tiltrygler sig denne Hen
givelse og dog er fri, saa er der først Nydelse, men
dertil hører altid aandelig Indflydelse.
Cordelia! Det er dog et herlig! Navn. Jeg sidder
hjemme og øver mig selv i at tale ligesom en Papegøie,
jeg siger: Cordelia, Cordelia, min Cordelia, Du min Cor
delia. Jeg kan ikke hare mig for at smile ved Tanken
om den Routine, hvormed jeg engang vil i et afgjørende
Øieblik udtale disse Ord. Man bør altid gjøre Forstudier,
Alt maa være lagt til Rette. Det er intet Under, at
Digterne altid skildre dette Dus-Øieblik, det skjønne
Øieblik, hvor de Elskende ikke ved Overgydelse (der er
jo rigtignok Mange, der aldrig komme videre), men ved
Nedstigelse i Kjærlighedens Hav afføre sig det gamle
Menneske og stige op af denne Daab og nu først ret
kjende hinanden som gamle Bekjendte, skjøndt de kun
ere et Øieblik gamle. For en ung Pige er dette Øieblik
altid det skjønneste, og man bør, for ret at nyde det,
altid være lidt høiere, saa man ikke blot er Baptisand
men tillige Præst. Lidt Ironi gjør dette Øiebliks andet
Øieblik til et af de interessanteste, det er en aandelig
Afklædelse. Man maa være poetisk nok til ikke at for
styrre Akten, og dog maa Skjælmen altid sidde paa Luur.
d. 2. Juni.
Hun er stolt, det har jeg seet for længe siden.
Nåar hun sidder i Selskab med de tre Jansener, saa
taler hun meget lidet, deres Pjat kjeder hende aaben
bart, et vist Smiil om Læberne synes at tyde derpaa.-
Dette Smiil bygger jeg paa. — Til andre Tider kan hun
ovcrgive sig til en næsten drengeagtig Vildskab, til stor
Forundring for Jansenerne. Uforklarligt er det mig ikke,
nåar jeg betænker hendes Barndoms-Liv. Hun havde
kun een eneste Broder, der var et Aar ældre. Hun
Enten—Eller. I. 5. Udg. 25

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free