- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
386

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386
kjender kun Fader og Broder, har været Vidne til
alvorlige Optrin, der giver Afsmag for den almindelige
Gaasesnadder. Hendes Fader og Moder have ikke levet
lykkeligt sammen; det, som ellers, tydeligere eller
dunklere, vinker en ung Pige, vinker ikke hende. Det
turde vel være muligt, at hun er raadvild om, hvad en
ung Pige er. Maaskee turde hun i enkelte Øieblikke
ønske, at hun ikke var Pige, men Mand.
Hun har Phantasi , Sjæl , Lidenskab , kort , alle
Substantialiteter, men ikke subjektivt reflekterede. Idag
forvissede et Tilfælde mig ret derom. Jeg veed af
Firmaet Jansen, at hun ikke spiller, det strider mod
Tantens Grundsætninger. Jeg har altid beklaget det,
thi Musik er altid et godt Communicationsmiddel med
en ung Pige, nåar man, vel at mærke, er saa forsiglig,
ikke at træde op som Kjender. Idag kom jeg op til
Fru Jan se us, jeg havde lukket Døren halv op uden at
banke paa, en Uforskammethed, der ofte kommer mig
tilgode og som jeg, nåar fornødent gjøres, afhjælper ved
en Latterlighed, ved nemlig at banke paa den aabne
Dør — hun sad der alene ved Fortepianoet — hun
syntes at stjæle sig til at spille — det var en lille
svensk Melodi — hun spillede ikke med Færdighed, hun
blev utaalmodig, men da kom atter blidere Toner frem.
Jeg lukkede Døren og blev udenfor, lyttende efter Af
vexlingen i hendes Stemninger; der var stundom en
Lidenskab i hendes Spil, som erindrede om Jomfru
Mettelil, der slog Guldharpen, saa Mælken af hendes
Bryster sprang. — Der var noget Veemodigl, men og
noget Dithyrambisk i hendes Foredrag. — Jeg kunde
have styrtet frem, grebet dette Øieblik — det havde
været Daarskab. — Erindringen er ikke blot et Conserva
tions-Middel, men et Forøgelses-Middel, hvad der er
gjennemtrængt af Erindring virker dobbelt. — Man
træffer ofte i Bøger, især i Psalmebøger, en lille Blomst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free