- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
394

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

394
ening et Billede. Om Aftenen saa drikkes der da Thee.
I Almindelighed flytter da Tanten, der hidtil har siddet
i Sophaen, sig hen til det lille Sybord, hvilken Plads
Cordelia igjen forlader, hun rykker hen til Theebordet
foran Sophaen, hende følger Edvard, jeg følger Tanten.
Edvard søger Hemmelighedsfuldhed, han vil hviske, i
Almindelighed gjør han det saa godt, at han bliver reent
stum; jeg gjør ingen Hemmelighed af mine Udgydelser
for Tanten, Torvepriser, en Beregning over, hvor mange
Potter Mælk der skal til eet Pund Smør, igjennem Flo
dens Medium og Smørkjernens Dialektik, det er virkelig
Ting, som enhver ung Pige ikke blot kan høre paa, uden
at tåge Skade deraf, men, hvad langt sjeldnere er, det
er en solid og grundig og opbyggelig Conversation, lige
forædlende for Hoved og Hjerte. Jeg vender i Alminde
lighed Ryggen til Theebordet og til Edvards og Cordelias
Sværmeri, jeg sværmer med Tanten. Og er ikke Na
turen stor og viis i sine Frembringelser, hvad er ikke
Smør for en kostelig Gave, hvilket herligt Resultat af
Natur og Kunst. Tanten vilde vist ikke være istand til
at høre, hvad der bliver talt mellem Edvard og Cordelia,
forudsat at der virkelig blev talt Noget, det har jeg
lovet Edvard, og jeg holder altid Ord. Derimod kan jeg
ypperligt høre hvert et Ord, der bliver vexlet, høre hver
en Bevægelse. Det er mig af Vigtighed, thi man kan
ikke vide, hvad et Menneske i sin Fortvivlelse kan falde
paa at vove. De forsigtigste og mest forknytte Men
nesker vove stundom de desperateste Ting. Skøndt jeg
saaledes ikke har det Mindste at gjore med de to een
lige Folk, kan jeg dog godt mærke paa Cordelia, at jeg
usynlig bestandig er tilstede mellem hende og Edvard.
Det er dog et eget Billede, vi Fire danne tilsammen.
Vil jeg tænke paa bekjendte Billeder, saa kunde jeg vel
finde en Analogi, forsaavidt som jeg ved mig selv tænker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free