- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
409

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

409
paa ham. Naar vi da følges ad derhen, er det mig
ganske besynderligt at gaae ved haus Side. Det er mig
som var han min Broder, min Søn, og dog er han min
Ven, min Jævnaldrende, min Rival. Farlig kan han aldrig
blive mig. Jo mere jeg derfor kan faae ham hævet, da
han dog skal falde, desto bedre, desto mere Bevidsthed
vækker det i Cordelia om hvad hun forsmaaer, desto
heftigere Anelse om hvad hun attraaer. Jeg hjælper
ham til Rette, jeg anbefaler ham, kort jeg gjør Alt hvad
en Ven kan gjøre for en Ven. For ret at give min
Kulde Relief, ivrer jeg næsten mod Edvard. Jeg skildrer
ham som en Sværmer. Da Edvard slet ikke veed at
hjælpe sig selv, saa maa jeg trække ham frem.
Cordelia hader og frygter mig. Hvad frygter en
ung Pige? Aand. Hvorfor? fordi Aand udgjør Nega
tionen af hele hendes qvindelige Existents. Mandlig
Skjønhed, et indtagende Væsen o. s. v. ere gode Midler.
Man kan ogsaa gjøre Erobring med dem, men aldrig
vinde en fuldkommen Seir. Hvorfor? fordi man bekriger
en Pige i hendes egen Potents, og i hendes egen Po
tents er hun dog altid den stærkeste. Ved hine Midler
kan man bringe en Pige til at rødme, til at slaae Øiet
ned, men aldrig frembringe den übeskrivelige, besnæ
rende Angst, der gjør hendes Skjønhed interessant.
Non formosus erat, sed erat facundus Ulixes,
et tamen aequoreas torsit amore Deas.
Enhver bør nu kjende sine Kræfter. Men det er Noget,
der ofte har oprørt mig, at selv de, der have Gaver,
bære sig saa fuskeragtigt ad. Egentlig burde man strax
kunne see paa enhver ung Pige, der er bleven et Offer
for en Andens eller rettere for sin egen Kjærlighed, i
hvilken Retning hun er bleven bedragen. Den øvede
Morder fører et bestemt Stod, og det erfarne Politi
kjender strax Gjerningsmanden, nåar det seer Saaret.
Men hvor træffer man slige systematiske Forførere, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free