- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
410

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

410
slige Psychologer. At forføre en Pige, det betyder for
de Fleste at forføre en Pige, og dermed Punktum, og
dog ligger der et heelt Sprog skjult i denne Tanke.
Hun hader mig — som Qvinde; hun frygter mig —
som en begavet Qvinde; hun elsker mig — som det
gode Hoved. Denne Strid har jeg nu for det Første
faaet tilveiebragt i hendes Sjæl. Min Stolthed, min Trods,
min kolde Spot, min hjerteløse Ironi frister hende, ikke
som om hun skulde ville elske mig; nei der er visselig
ikke Spor af slige Følelser i hende, mindst af Alt imod
mig. Hun vil kappes med mig. Den frister hende den
stolte Uafhæiigighed ligeoverfor Mennesker, en Frihed
som Arabernes i Ørkenen. Min Latter og Særhed neu
traliserer enhver erotisk Udladning. Hun er temmelig
fri imod mig, og forsaavidt der er nogen Tilbageholden
hed, er den mere intellektuel end qvindelig. Hun er saa
langt fra at see en Elsker i mig, at vi blot staae i For
hold til hinanden som to gode Hoveder. Hun tager mig
i Haanden, trykker mig i Haanden, leer, viser mig en
vis Opmærksomhed i reen græsk Forstand. Naar
da Ironikeren og Spotteren længe nok har gjækket
hende, da følger jeg hiin Anviisning, der tindes i det
gamle Vers: Ridderen breder sin Kappe saa blåa og
beder skjøn Jomfru at sidde derpaa. Ikke udbreder jeg
imidlertid min Kappe for at sidde med hende paa Jor
dens Grønsvær, men for at forsvinde med hende i Luften,
i Tankens Flugl. Eller jeg tager hende ikke med, men
sætter mig overskrævs paa en Tanke, hilser ad hende
med Haanden, kysser paa Fingeren, bliver usynlig for
hende, kun hørlig i det bevingede Ords Susen, bliver
ikke som Jehova mere og mere synlig i Stemmen, men
mindre og mindre, fordi jo mere jeg taler, jo høiere
stiger jeg. Da vil hun med, afsted paa dristige Tankers
Flugl. Dog det er kun et eneste Øieblik, i næste Mo
ment er jeg kold og tør.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free