- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
424

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

424
heder møder man kun paa Forlovelsens trange Vei, ikke
paa Elskovens Blomster-Stier.
Besynderligt nok. Naar jeg i de foregaaende Dage
overveiede Sagen, da var jeg rask nok paa det, og sikker
paa, at hun i Overraskelsens Øieblik vilde sige Ja. Der
seer man, hvad alle Forberedelser hjælpe til; det Udfald
fik Sagen ikke, thi hun sagde hverken Ja eller Nei,
men henviste til Tanten. Det burde jeg have forudseet.
Jeg har dog virkelig Lykken med mig; thi dette Resultat
var endnu bedre.
Tanten giver sit Samtykke, derom har jeg da heller
aldrig næret den fjerneste Tvivl. Cordelia følger hendes
Raad. Hvad min Forlovelse angaaer, da skal jeg ikke
rose mig af, at den er poetisk, den er i alle Maader
høist philistrøs og spidsborgerlig. Pigen veed ikke, om
hun skal sige Ja eller Nei; Tanten siger Ja, Pigen siger
ogsaa Ja, jeg tager Pigen, hun tager mig — og nu be
gynder Historien.
d. 3.
Saa er jeg da forlovet; det er Cordelia ogsaa, og
det er nok omtrent det Hele, hun veed den Sag be
træffende. Dersom hun havde en Veninde, som hun
vilde tale oprigtigt med, saa vilde hun vel sige: „Hvad
det Hele skal betyde, det begriber jeg virkelig ikke.
Der er Noget hos ham, som drager mig til ham, men
hvad det er kan jeg ikke blive klog paa, han har en
underlig Magt over mig, men elske ham, det gjør jeg
ikke, og vil maaskee aldrig komme til det; derimod vil
jeg godt kunne holde ud at leve med ham, og derfor
ogsaa blive ret lykkelig med ham; thi han fordrer vist
ikke saa meget, nåar man blot holder ud med ham."
Min kjære Cordelia! maaskee fordrer han Mere, og til
Gjengjæld mindre Udholdenhed. — Af alle latterlige Ting
er dog en Forlovelse den allerlatterligste. Ægteskabet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free