- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
428

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

428
En Feil bliver det imidlertid stedse eller en Ulykke, om
man for længe maa kæmpe eminus; thi en saadan
Kæmpen er bestandig kun en Betegnelse, ikke Nyden.
Naar man kæmper cominus, da faaer Alt først sin sande
Betydning. Naar der ikke er Kamp i Elskoven, saa er
denne ophørt. Jeg har saa godt som slet ikke kæmpet
eminus, og er derfor nu ikke ved Slutningen, men ved
Begyndelsen; jeg tager Vaabnene frem. I Besiddelse
af hende er jeg, det er sandt, nemlig i juridisk og spids
borgerlig Forstand; men deraf følger for mig slet Intet,
jeg har langt renere Forestillinger. Forlovet er hun
med mig, det er sandt; men hvis jeg deraf vilde slutte,
at hun elskede mig, da var det en Skuffelse, thi hun
elsker overhovedet ikke. I lovlig Besiddelse af hende
er jeg, og dog er jeg ikke i Besiddelse af hende, lige
som jeg meget godt kan være i Besiddelse af en Pige,
uden at være i lovlig Besiddelse af hende.
Auf heimlich errothender Wange
Leuchtet des Herzens Gliihn.
Hun sidder i Sophaen ved Theebordet; jeg paa en
Stol ved hendes Side. Denne Stilling har det Confiden
tielle og dog igjen en Fornemhed, som fjerner. Stillin
gen kommer det altid uhyre meget an paa, det vil sige
for den, der har Øie derfor. Elskoven har mange
Positioner, denne er den første. Hvor har dog Naturen
kongeligt udstyret denne Pige; hendes rene bløde Former,
hendes dybe qvindelige Uskyld, hendes klare Øie —
Alt beruser mig. — Jeg har hilst paa hende. Hun kom
mig glad imøde som sædvanligt, dog lidt forlegen, lidt
usikker, Forlovelsen maa dog gjøre vort Forhold noget
anderledes, hvorledes, veed hun ikke; hun tog mig i
Haanden, men ikke med et Smiil som sædvanligt. Jeg
besvarede denne Hilsen med et let, næsten umærkeligl
Haandtryk; jeg var mild og venlig, dog uden at være
erotisk. — Hun sidder i Sophaen ved Theebordet, jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free