- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
435

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

435
Nu begynder altsaa den første Krig med Cordelia,
i hvilken jeg flygter og derved lærer hende at seire, idet
hun forfølger mig. Jeg flygter bestandig tilbage, og i
denne Bevægelse baglænds lærer jeg hende paa mig at
kjende alle Elskovens Magter, dens urolige Tanker, dens
Lidenskab, hvad Længsel er og Haab og utaalmodig
Forventning. Idet jeg saaledes figurerer for hende, ud
vikler Alt dette sig tilsvarende i hende. Det er et
Triumphtog, jeg fører hende i, og jeg selv er ligesaa
meget den, der dithyrambisk lovsynger hendes Seir som
den, der viser Veien. Hun vil faae Mod til at troe paa
Elskoven, at den er en evig Magt, nåar hun seer dens
Herredømme over mig, seer mine Bevægelser. Hun vil
troe mig, deels fordi jeg stoler paa min Kunst, deels
fordi der ligger Sandhed til Grund for hvad jeg gjor.
Dersom dette nemlig ikke var Tilfældet, da vilde hun
ikke troe mig. Ved hver min Bevægelse bliver hun
stærkere og stærkere; Elskoven vaagner i hendes Sjæl,
hun er indsat i sin Betydning som Qvinde. — Jeg har
hidtil ikke hvad man i spidsborgerlig Forstand kalder
friet til hende ; det gjør jeg nu, jeg gjør hende fri, kun
saaledes vil jeg elske hende. At hun skylder mig det,
maa hun ikke ane; thi saa taber hun Tilliden til sig
selv. Naar hun da føler sig fri, saa fri, at hun næsten
fristes til at ville bryde med mig, da begynder den
anden Strid. Nu har hun Kraft og Lidenskab, og Striden
Betydning for mig; de øieblikkelige Følger blive saa
hvad de ville. Sæt hun svimler i sin Stolthed, sæt hun
bryder med mig, nu vel! hun har sin Frihed; men mig
skal hun dog tilhøre. At Forlovelsen skulde binde hende,
er en Taabelighed, kun hende i hendes Frihed vil jeg
eie. Lad hende forlade mig, den anden Strid begynder
dog, og i denne anden Strid seirer jeg saa vist som det
var en Skuffelse, at hun seirede i den første. Jo større
Kraftfylden er i hende, desto interessantere for mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free