- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
442

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

442
være den ledende Idee i mit Landskab. Jeg sidder da
med hende henstrakt paa Jorden under Lampens Blomst.
Til andre Tider lader jeg Vidie-Tæppet fremkalde Fore
stillingen om et Skib, om en Officiers-Kahyt — vi seile
da midt ude paa det store Ocean. Da vi sidde langt
borte fra Vinduet, skue vi umiddelbart ind i Himlens
uhyre Horizont. Ogsaa dette forøger Illusionen. Naar
jeg da sidder ved hendes Side, da lader jeg Sligt vise
sig som et Billede, der iler ligesaa flygtigt over Virke
ligheden, som Døden gaacr over Ens Grav. — Omgi
velsen er altid af stor Vigtighed, især for Erindringens
Skyld. Ethvert erotisk Forhold maa være gjennemlevet
saaledes, at det er En let at tilveiebringe et Billede, der
eier alt det Skjønne deraf. For at det skal kunne
lykkes, maa man især være opmærksom paa Omgivelsen.
Forefinder man ikke denne efter Ønske, saa maa den
tilveiebringes. For Cordelia og hendes Kjærlighed pas
ser Omgivelsen aldeles. Hvilket forskjelligt Billede viser
sig derimod ikke for mig, nåar jeg tænker paa min lille
Emilie, og dog, hvorledes passede ikke atter Om
givelsen? Hende kan jeg ikke tænke mig, eller rettere,
hende vil jeg kun erindre mig i den lille Havestue.
Dørene stode aabne, en lille Have foran Huset begrænd
sede Udsigten, tvang Øiet til at støde an herimod, til
at standse inden det dristigen fulgte Landeveien, som
forsvandt i det Fjerne. Emilie var yndig, men übetyde
ligere end Cordelia. Omgivelsen var ogsaa beregnet
herpaa. Øiet holdt sig ved Jorden, det stormede ikke
dristigt og utaalmodig! frem, det hvilede sig paa den
lille Forgrund ; Landeveien selv, om den end romantisk
fortabte sig i det Fjerne, virkede dog mere saaledes, at
Øiet gjennemløb den Strækning, der laae for det, vendte
hjem igjen for atter at gjennemløbe den samme Stræk
ning. Værelset var ved Jorden. Omgivelsen om Cor
delia maa ingen Forgrund have, men Horizontens uende
lige Dristighed. Hun maa ikke være ved Jorden, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free