- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
443

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

443
svæve, ikke gaae, men flyve, ikke frem og tilbage, men
evigt fremad.
Naar man selv er forlovet, saa bliver man ret til
gavns indviet i de Forlovedes Naragtigheder. For nogle
Dage siden træder Lic. Hansen op med den elskværdige
unge Pige, han er bleven forlovet med. Han betroede
mig, at hun var yndig, det vidste jeg iforveien; han be
troede mig, at hun var meget ung, det vidste jeg ogsaa;
endelig betroede han mig, at det var netop derfor han
havde valgt hende, for selv at danne hende til det
Ideal, der altid havde foresvævet ham. Herre Gud, saa
dan en sølle Licentiat — og en sund, blomstrende, livs
glad Pige. Nu er jeg en temmetig gammel. Praktiker,
og dog nærmer jeg mig aldrig til en ung Pige ander
ledes end som til Naturens Venerabile, og lærer først
af hende. Forsaavidt jeg kan have nogen dannende Ind
flydelse paa hende, er det ved atter og atter at lære
hende igjen, hvad jeg har lært af hende.
Hendes Sjæl maa bevæges, agiteres i alle mulige
Retninger, ikke imidlertid stykkeviis og for Kastevinde,
men totalt. Hun maa opdage det Uendelige, erfare, at
det er det, der Ugger et Menneske nærmest. Dette maa
hun opdage, ikke ad Tankens Vei, der for hende er en
Afvei, men i Phantasien, der er den egentlige Communi
cation mellem hende og mig; thi hvad der er Deel hos
Manden, det er det Hele hos Qvinden. Ikke ad Tankens
møisommelige Vei skal hun arbeide sig hen til det
Uendelige, thi Qvinden er ikke født til Arbeide; men ad
Phantasiens og Hjertets lette Vei skal hun gribe det.
Det Uendelige er en ung Pige ligesaa naturligt som den
Forestilling, at al Kjærlighed maa være lykkelig. En
ung Pige har overalt, hvor hun vender sig hen, Uende
ligheden om sig, og Overgangen er et Spring, men vel
at mærke, et qvindelig!, ikke et mandligt. Hvor er dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free