- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
444

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444
i Almindelighed Mændene saa kloderaglige. Naar de
skulle springe, saa skulle de tåge Tilløb, gjøre lange
Forberedelser, maale Afstanden med Øiet, flere Gange
løbe til: blive skye og vende tilbage igjen. Endelig springe
de og falde i. En ung Pige springer paa en anden Maade.
I Bjerg-Egne træffer man ofte tyende fremragende Fjeld
spidser. Et svælgende Dyb adskiller dem, forfærdeligt at
skue ned i. Ingen Mand vover dette Spring. En ung Pige
derimod, saa forfelle Egnens Beboere, har vovet det,
og man kalder det Jomfru-Spring. Jeg troer det gjerne,
som jeg troer alt Udmærket om en ung Pige, og det er
mig en Beruselse at høre de enfoldige Beboere tale
derom. Jeg troer Alt, troer det Vidunderlige, forbauses
deraf blot for at troe ; som det Eneste, der har forbauset
mig i Verden, er en ung Pige, det Første og bliver det
Sidste. Og dog er et saadant Spring for en ung Pige
kun et Hop, medens Mandens Spring altid bliver latter
ligt, fordi, hvor langt han end skræver ud, hans An
strengelse paa eengang bliver Intet i Forhold til Top
penes Afstand og dog afgiver en Art Maalestok. Men
hvo kunde være saa taabelig at tænke sig en ung Pige
tåge Tilløb? Man kan vel tænke sig hende løbende,
men da er denne Loben selv en Leeg, en Nydelse, en
Udfoldelse af Ynde, hvorimod Forestillingen om et Tilløb
adskiller hvad der hører sammen hos Qvinden. Et Til
løb har nemlig det Dialektiske i sig, der er Qvindens
Natur imod. Og nu Springet, hvo turde atter her være
uskjøn nok til at adskille hvad der horer sammen!
Hendes Spring er en Svæven. Og nåar hun da er kom
men over til den anden Side, da staaer hun atter der,
ikke udmattet af Anstrengelse, men skjønnere end ellers,
sjælfuldere, hun kaster et Kys over til os, som staae
paa denne Side. Ung, nyfødt, som en Blomst, der er
skudt op af Bjergets Rod, gynger hun sig ud over
Dybet, saa det næsten sortner for vort Øie. — — —
Hvad hun maa lære, er at gjøre alle Uendelighedens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free