Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
ikke Sidegevær? Bør det Dem ikke at tåge Huset med
Storm og Pigen med Vold? Ja var De en Studiosus,
en Licentiat, en Capellan, der holder sig ved Haab ilive,
det var en anden Sag. Dog jeg tilgiver Dem; thi Pigen
behager mig jo mere jeg seer paa hende. Hun er smuk,
hendes brune Øie er fuldt af Skjelmeri. Naar hun venter
Deres Ankomst, forklares hendes Mine af en høiere
Skjønhed, der klæder hende übeskrivelig!. Deraf slutter
jeg, al hun maa have megen Phantasi, og Phantasi ei
det smukke Kjøns naturlige Sminke.
Min Cordelia!
Hvad er Længsel? Sproget og Diglerne rime her
paa det Ord: Fængsel. Hvor urimelig!! Som om kun
Den kunde fenges, der sidder i Fængsel. Som om man
ikke kunde fenges, nåar man var fri? Sæt jeg var fri,
hvorledes vilde jeg ikke fenges. Og paa den anden
Side fri er jeg jo, fri som Fuglen, og dog hvorledes
fenges jeg ikke! Jeg fenges, nåar jeg gaaer hen til
Dig, jeg fenges, nåar jeg forlader Dig, selv nåar jeg
sidder ved Din Side fenges jeg efter Dig. Kan man da
fenges efter hvad man har? Ja, nåar man betænker,
at man i næste Øieblik maaskee ikke har det. Min
Længsel er en evig Utaalmodighed. Først hvis jeg havde
gjennemlevet alle Evigheder og forvisset mig om, at Du
i ethvert Øieblik tilhørte mig, først da vilde jeg atter
vende tilbage til Dig, og med Dig gjennemleve alle Evig
heder, og vel ikke have Taalmodighed nok til at være
et Øieblik adskilt fra Dig, uden at fenges, men Tryghed
nok til at sidde rolig ved Din Side.
Din Johannes.
* *
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
