- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
449

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

449
Min Cordelia!
Udenfor Døren holder der en lille Cabriolet, for mig
større end hele Verden, da den er stor nok til To; for
spændt med et Par Heste, vilde og ustyrlige som Natur
kræfter, utaalmodige som mine Lidenskaber, dristige som
Dine Tanker. Vil Du det, saa fører jeg Dig bort — min
Cordelia! befaler Du det? Din Befaling er Løsnet, der
løsner Tømmerne og Flugtens Lyst. Jeg fører Dig
bort, ikke fra nogle Mennesker til andre, men ud af
Verden — Hestene steile; Vognen reiser sig; Hestene
staae lodret næsten over vore Hoveder; vi kjøre ind i
Himlen gjennem Skyerne; det suser om os; er det os,
der sidde stille, og al Verden, der bevæger sig, eller er
det vor dristige Flugt? Svimler det for Dig, min Cor
delia, da hold Dig fast til mig; jeg bliver ikke svimmel.
Man bliver i aandelig Forstand aldrig svimmel, nåar man
kun tænker paa een eneste Ting, og jeg tænker kun paa
Dig — i legemlig Forstand aldrig svimmel, nåar man
fester Øiet kun paa een eneste Gjenstand, jeg seer kun
paa Dig. Hold Dig fast; hvis Verden forgik; hvis vor
lette Vogn forsvandt under os, vi holdt dog hinanden
omsluttede, svævende i sphærisk Harmoni.
Din Johannes.
Det er næsten for meget. Min Tjener har ventet
sex Timer, jeg selv to i Regn og Blæst, alene for at
passe det kjære Barn Charlotte Hahn op. Hun pleier
hver Onsdag i Løbet mellem to og fem at besøge en
gammel Tante, hun har. Netop idag skal hun ikke
komme, netop idag, da jeg saa meget ønskede at møde
hende. Og hvorfor? fordi hun bringer mig i en ganske
bestemt Stemning. Jeg hilser hende, hun neier paa
Enten-Eller. I. 5. Udg. 29

*


*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free