- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
451

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

451
Min Cordelia!
Etsteds her i Byen boer en lille Familie, bestaaende
af en Enke og tre Døttre. De tyende af dem gaae i
Kongens Kjøkken for at lære at koge. Det var i For
sommeren, en Ettermiddag, Klokken var omtrent fem,
Døren til Dagligstuen aabner sig sagte, et speidende
Blik skuer omkring i Værelset. Der er Ingen ; kun en
ung Pige sidder ved Pianofortet. Døren bliver lukket
paa Klem, saa man kan lytte übemærket. Det er ingen
Kuiistnerinde, der spiller, saa var Døren bleven lukket
heelt. Hun spiller en svensk Melodi ; den handler om
Ungdoms og Skjønheds korte Varighed. Ordene spotte
Pigens Ungdom og Skjønhed; Pigens Ungdom og Skjøn
hed spotte Ordene. Hvo har Ret: Pigen eller Ordene?
Tonerne lyde saa stille, saa melancholske som om Vee
mod var den Voldgifts-Mand, der vilde afgjøre Striden.
— Men det har Uret dette Veemod! Hvad Samfund
er der mellem Ungdom og disse Betragtninger! Hvad
Fællesskab mellem Morgen og Aften! Tangenterne zittre
og skjælve; Resonantsbundens Aander reise sig i For
virring og forstaae ikke hinanden — min Cordelia, hvor
for saa heftig! hvortil denne Lidenskab!
Hvor langt skal en Begivenhed være fjernet fra os
i Tiden for at erindre den; hvor langt for at Erindringens
Længsel ikke mere kan gribe den? De fleste Mennesker
have i denne Henseende en Grændse ; hvad der ligger
dem for nær i Tiden kunne de ikke erindre, hvad der
ligger dem for fjernt heller ikke. Jeg kjender ingen
Grændse. Hvad der er oplevet igaar, det skyder jeg
tusinde Aar tilbage i Tiden, og erindrer det, som om
det var oplevet igaar.
Din Johannes.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free