- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
453

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

453
Min Cordelia!
Himlen er skyfuld — mørke Regnskyer rynker den
som sorte Bryn over sit lidenskabelige Ansigt, Skovens
Træer bevæge sig, omtumlede af urolige Drømme. Du
er bleven borte for mig i Skoven. Bag ethvert Træ seer
jeg et qvindelig! Væsen, som ligner Dig; træder jeg
nærmere, da skjuler det sig bag det næste Træ. Vil Du
ikke vise Dig for mig, ikke samle Dig? Alt forvirrer
sig for mig; Skovens enkelte Dele tabe deres isolerede
Omrids, jeg seer Alt som et Taage-Hav, hvor overalt
qvindelige Væsener, der ligne Dig, vise sig og forsvinde.
Dig seer jeg ikke, Du bevæger Dig bestandig i An
skuelsens Bølge, og dog er jeg allerede lykkelig ved
hver enkelt Lignelse af Dig. Hvori ligger det —er det
Dit Væsens rige Eenhed, eller mit Væsens fattige Mang
foldighed? — Er , det at elske Dig ikke at elske en
Verden ?
Din Johanne s.
Det kunde virkelig interessere mig, hvis det var
muligt ganske nøiagtigt at gjengive de Samtaler, jeg
fører med Cordelia. Det indseer jeg imidlertid meget let,
er en Umulighed; thi lykkedes det mig end at erindre
hvert enkelt Ord, der bliver vexlet imellem os, saa for
byder det dog altid sig selv at gjengive det Samtidige,
der egentlig er Nerven i Samtalen, det Overraskende i
Udbruddet, det Lidenskabelige, der er Livsprincipet i
Conversationen. I Almindelighed er jeg naturligviis ikke
forberedt, hvad dog ogsaa strider mod den egentlige
Conversations Væsen , især den erotiske Conversations.
Kun Indholdet af mine Breve har jeg bestandig in
mente, den ved disse hos hende mulig fremkaldte Stem
ning bestandig for Øie. Det kunde naturligviis aldrig
falde mig ind at spørge hende, om hun har læst mit

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free