- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
458

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

458
fører hen — til Skovens Eensomhed, til Træernes Hvisken,
til den mangfoldige Stilhed. See Himlen selv begun
stiger Dig, den skjuler sig i Skyer, den mørkner Sko
vens Baggrund, det er som tråk den Gardinerne til for
os. — Farvel min smukke Fiskerpige, lev vel, Tak for
Din Gunst, det var et skjønt Øieblik, en Stemning, ikke
stærk nok til at bevæge mig fra min faste Plads paa
Rækværket, men dog rig paa indre Bevægelse.
Da Jacob havde tinget med Laban om Betalingen
for sin Tjeneste, da de vare blevne enige om, at Jacob
skulde vogle de hvide Faar, og som Løn for sit Arbeide
have alle de brogede, der fødtes i hans Flok, da lagde
han Kjeppe i Vandrenderne og lod Faarene see derpaa
— saaledes anbringer jeg mig selv overalt for Cordelia,
hendes Øie seer mig bestandig. Hende forekommer det
som idel Opmærksomhed fra min Side; fra min Side
derimod veed jeg, at hendes Sjæl derved taber Interesse
for alt Andet, at der i hende udvikles en aandelig Con
cupiscents, der overalt seer mig.
Min Cordelia!
Hvis jeg kunde glemme Dig! Er min Kjærlighed
da et Hukommelsens Værk? Om Tiden end slettede Alt
ud af dens Tavler, om den udslettede Hukommelsen
selv, mit Forhold til Dig blev lige levende, Du var dog
ikke glemt. Hvis jeg kunde glemme Dig! Hvad skulde
jeg da erindre? mig selv har jeg jo glemt for at erindre
Dig; hvis jeg da glemte Dig, kom jeg jo til at erindre
mig selv; men i det Øieblik jeg huskede mig selv,
maatte jeg jo atter erindre Dig. Hvis jeg kunde glemme
Dig! Hvad vilde da skee? Man har et Billede ira

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free