- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
460

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

460
Hvad der da i Verdens profane Øine er Udtryk for den
største Egoisme, det er for Dit indviede Blik Udtryk for
den reneste Sympathi; hvad der i Verdens profane Øine
er Udtryk for den mest prosaiske Selvopholdelse, det er
for Dit helligede Syn Udtryk for den mest begeistrede
Tilintetgjørelse af sig selv.
Din Johannes.
Hvad jeg frygtede mest for, var at den hele Ud
vikling skulde tåge mig for lang Tid. Jeg seer imidler
tid, at Cordelia gjør store Fremskrid!, saa at det bliver
nødvendigt for ret at holde hende i Aande, at sætte
Alt i Bevægelse. Mat maa hun for Alt i Verden ikke
blive før Tiden, det vil sige før den Tid, da Tiden er
forbi for hende.
Naar man elsker, saa følger man ikke Landeveien.
Det er kun Ægteskabet, der ligger midt paa Kongeveien.
Nåar man elsker og spadserer fra Nøddebo, da gaacr
man ikke langs Esrom Sø, skjøndt det dog egentlig kun
er en Jagtvei; men den er banet, og Elskoven baner
helst selv sine Veie. Man søger dybere ind i Gribs-
Skov. Og nåar man saaledes vandrer Arm i Arm, da
forstaaer man hinanden, da bliver det klart, som for
dunkelt forlystede og smellede. Man aner ikke, at
Nogen er tilstede. — Altsaa dette deilige Bøgetræ blev
Vidne til Eders Kjærlighed; under dets Krone tilstode
I den første Gang. Alt erindrede I saa tydeligt: den
første Gang I saaes, den første Gang, da I i Dandsen.
rakte hinanden Haanden, da I henad Morgenstunden
skiltes ad, da I Intet vilde tilstaae Eder selv, end sige
hinanden. — Det er dog skjønt nok at høre paa disse

*


*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free