- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
481

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

481
Møde. De gifte Koner samles ogsaa stundom til lignende
Moder. De foredrage da Pastoral-Theologi; især afhandles
de vigtige Spørgsmaal : i hvilke Tilfælde det er rigtigst,
at lade en Pige gaae alene paa Torvet, om det er rigtigst
at have en Contra-Bog med Slagterne, eller at betale
strax; om det er sandsynligt, at Kokkepigen har en
Kjæreste ; hvorledes man skal blive det Kjæreste-Commers
qvit, der sinker Madlavningen. — — — Jeg fik min
Plads i den skjønne Klynge. Det var meget tidlig i
Foraaret. Solen sendte nogle enkelte Straaler som lilbud
om dens Ankomst. I Værelset selv var Alt vinterligt,
og netop derfor vare de enkelte Straaler saa bebudende.
Kaffeen duftede paa Bordet — og nu de unge Piger selv,
glade, sunde, blomstrende, overgivne ; thi Angsten havde
snart sat sig, og hvad var der ogsaa at frygte for, de
vare jo paa en Maade mandsstærke. — Det lykkedes
mig at henlede Opmærksomheden og Talen paa det
Spørgsmaal, i hvilke Tilfælde en Forlovelse bør hæves.
Medens mit Øie forlystede sig ved at flagre fra den ene
Blomst til den anden i denne Kreds af Piger, forlystede
sig ved at hvile snart paa en snart paa en anden Skjøn
hed, frydede mit ydre Øre sig ved at svælge i Nydelse
af Stemmernes Musik, det indre Øre ved iagttagende at
afhøre det Sagte. Et eneste Ord var mig ofte nok til
at gjøre et dybt Indblik i en saadan Piges Hjerte og
dets Historie. Hvor Kjærlighedens Veie dog ere for
føreriske, og hvor interessant at forske, hvor langt den
Enkelte er henne. Jeg pustede bestandig til, Aandrig
hed, Vittighed, æsthetisk Objektivitet bidrog til at gjøre
Forholdet friere og dog blev Alt indenfor den strengeste
Sømmeligheds Grændser. Medens vi saaledes spøgede i
Samtalens lette Regioner, slumrede der en Mulighed af
med et eneste Ord at bringe de gode Pigebørn i en
fatal Forlegenhed. Denne Mulighed var i min Magt.
Pigerne fattede den ikke, anede den neppe. Ved Sam
talens lette Spil blev den hvert Øieblik holdt nede, lige
Enten—Eller. I. 5. Ude:. 31

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free