- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
483

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

483
Idag var jeg hos hende. lilsomt, med Tankens
Hast, henbøiede jeg strax Samtalen paa den samme
Gjenstand , med hvilken jeg igaar havde beskjæftiget
hende, idet jeg atter søgte at bringe hende i Extase.
„Der var en Bemærkning, jeg allerede igaar vilde have
gjort; da jeg var gaaet, faldt det mig ind!" Det lykkedes.
Saalænge jeg er hos hende, finder hun Nydelse i at
høre paa mig; nåar jeg er gaaet, mærker hun vel, at
hun er bedragen, at jeg er forandret. Paa den Maade
trækker man sine Aktier ud. Denne Maade er under
fundig, men saare hensigtsmæssig, som alle indirekte
Methoder. Hun kan godt forklare sig, at noget Saadant,
som det, hvorom jeg taler, kan beskjæftige mig, ja det
interesserer hende selv i Øieblikket, og dog bedrager
jeg hende for det egentlige Erotiske. /
Oderint, dum metuant, som om kun Frygl og Had
hørte sammen, medens Frygt og Kjærlighed slet Intet
havde med hinanden at gjore, som om det ikke var
Frygt, der gjorde Kjærlighed interessant? Hvad er det
for en Kjærlighed, med hvilken vi omfatte Naturen, ei
der ikke en hemmelighedsfuld Angst og Gru i den, fordi
dennes skjønne Harmoni arbeider sig frem af Lovløshed
og vild Forvirring, dens Tryghed af Troløshed. Men
netop denne Angst fengsler mest. Saaledes ogsaa med
Kjærligheden, nåar den skal være interessant. Bagved
den bør der ruge den dybe, angstfulde Nat, hvoraf
Kjærlighedens Blomst springer frem. Saaledes hviler
nymphoea alba med sit Bæger paa Våndets Overflade,
medens Tanken ængstes ved at styrte sig ned i det dybe
Mørke, hvor den har sin Rod. — Jeg har lagt Mærke
til, hun kalder mig altid: min, nåar hun skriver mig til ;
men hun har ikke Mod til at sige det til mig. Idag
bad jeg hende selv derom, saa insinuant og erotisk
varmt som muligt. Hun begyndte derpaa; et ironisk
Blik, kortere og hurtigere end det lader sig sige, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free