Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
rede for meget, thi hun bestaaer ikke ud af sig selv)
betegnes rigtigl som Ynde, et Udtryk, der erindrer om
det vegetative Liv ; hun er som en Blomst, som Digterne
gjerne sige, og selv det Aandelige i hende er paa en vege
tativ Maade tilstede. Hun ligger ganske i Naturbestem
melse og er desaarsag kun æsthetisk fri. I dybere For
stand bliver hun først fri ved Manden, og derfor hedder
det: at frie, og derfor frier Manden. Naar han frier
rigtigt, saa kan der ikke være Spørgsmaal om noget
Valg. Qvinden vælger vel, men dersom denne Vælgen
tænkes som Resultatet af en lang Overveielse, saa er
en saadan Vælgen uqvindelig. Derfor er det vanærende
at faae en Kurv, fordi det paagjældende Individ har sat
sig for høit, har villet gjøre en Anden fri, uden at
formaae det. — I dette Forhold ligger en dyb Ironi.
Det, der er for Andet, faaer Udseende af at være det
Prædominerende : Manden frier, Qvinden vælger. Qvin
den er efter sit Begreb den Overvundne, Manden efter
sit Begreb Seierherre, og dog bøier Seierherren sig for
det Beseirede, og dog er det ganske naturligt, og det er
blot Tølperaglighed, Dumhed og Mangel paa erotisk Sands
at sætte sig ud over, hvad der umiddelbart giver sig
saaledes. Det har ogsaa en dybere Grund. Qvinden er
nemlig Substants, Manden er Reflexion. Hun vælger
derfor heller ikke uden Videre, men Manden frier, hun
vælger. Men Mandens Frien er en Spørgen, hendes
Vælgen egentlig kun Svar paa et Spørgsmaal. I en vis
Forstand er Manden Mere end Qvinden, i en anden For
stand uendelig meget Mindre.
Denne Væren for Andet er den rene Jomfruelighed.
Gjør den et Forsøg paa, selv at være i Forhold til en
anden Væren, der er Væren for den, saa viser Modsæt
ningen sig i den absolute Knibskhed ; men denne Modsæt
ning viser tillige, at Qvindens egentlig Væren er Væren
for Andet. Den diametrale Modsætning til den absolute
Hengivelse er den absolute Knibskhed, der i omvendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
