- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
494

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I
494
»
tionelle Løgne. Deriblandt maa denne Skipperefterret
ning regnes. At forstaae sig paa Øieblikket, det er ikke
saa let en Sag, og Den, som misforstaaer det, faaer
naturligviis en saadan Kjedsommelighed for hele Livet.
Øieblikket er Alt, og i Øieblikket er Qvinden Alt; Con
seqventserne forstaaer jeg ikke. Deriblandt er ogsaa den
Conseqvents at faae Børn. Nu bilder jeg mig ind, at
jeg er en temmelig conseqvent Tænker, men om jeg saa
blev gal, er jeg ikke Mand for at tænke den Conse
(jvents; jeg forstaaer den slet ikke, thi Slig! maa der en
Æglemand til.
Igaar besøgle Cordelia og jeg en Familie paa deres
Sommerværelser. Selskabet opholdt sig for det Meste i
Haven, hvor man fordrev Tiden med allehaande legem
lige Øvelser. Blandt Andet blev der ogsaa spillet Ring.
Jeg benyttede Leiligheden, da en anden Herre, der havde
spillet mccl Cordelia, var gaaet bort, til at afløse ham.
Hvilken Rigdom af Ynde udfoldede hun ikke. endnu mere
forførerisk ved Legens forskjønnende Anstrengelse ! Hvilken
yndig Harmoni i Bevægelsernes Selvmodsigelse ! Hvor
let var hun — som Dands over Enge! hvor kraftfuld,
dog uden at behøve Modstand, skuffende indtil Lige
vægten forklarede Alt, hvor dithyrambisk var ikke hendes
Optræden, hvor udfordrende hendes Blik. Spillet selv
havde naturligviis en særlig Interesse for mig. Cordelia
syntes ikke opmærksom derpaa. En Allusion af mig til
en af de Tilstedeværende om den smukke Skik at vexle
Ringe, slog som et Lyn ned i hendes Sjæl. En høiere
Belysning hvilede fra dette Øieblik over den hele Situa
tion, en dybere Betydning imprægnerede den, en høiere
Energi gjennemglødede hende. Jeg holdt begge Ringene
paa min Stok, jeg standsede et Øieblik, vexlede et Par
Ord med de Omkringstaaende. Hun forstod denne Pause.
Jeg kastede atter Ringene til hende. Lidt efter greb hun
dem begge paa sin Stok. Hun kastede dem som af
Vanvare begge to lodret iveiret paa eengang, saa det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free