Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
dom, og langt om længe igjen, nåar hun er bleven saare
meget ældre. Men hun har tillige, det maa man ikke
negte hende, et Øieblik, hvor hun er endnu yndigere end
en ung Pige, indgyder endnu mere Ærbodighed ; men det
er et Øieblik, som sjelden forekommer i Livet, det er et
Billede for Phantasien, som ikke behøver at sees i Livet,
og som maaskee aldrig sees. Jeg tænker mig hende da
sund, blomstrende, yppig udviklet, hun holder et Bara paa
sin Arm, hvorpaa hele hendes Opmærksomhed er vendt,
i hvis Beskuelse hun er fortabt. Det er et Billede,
som man maa kalde det Yndigste, Menneskelivet har at
opvise, det er en Natur-Mythe, som derfor kun maa sees
kunstnerisk, ikke i Virkeligheden. Der maa heller ikke
være flere Figurer paa Billedet, ingen Omgivelse, det for
styrrer blot. Forføier man sig saaledes hen i vore
Kirker, saa kan man jo ofte faae Leilighed til at see en
Moder træde op med sit Barn paa Armen. Fraseet nu
det foruroligende Barneskrig, fraseet den ængstende
Tanke om Forældrenes Forventninger for den Lilles
Fremtid begrundede paa dette Barneskrig, saa er allerede
Omgivelsen saa forstyrrende, at om end alt Andet var
fuldkomment, Virkningen dog var tabt. Man seer Faderen,
det er en stor Feil, da det hæver det Mythiske, det For
tryllende, man seer — horrenda refero — Faddernes
alvorlige Chor, og man seer — slet Intet. Forestillet
som et Billede for Phantasien er det det Yndigste af
Alt. Jeg mangler ikke Kjækhed og Raskhed, ikke Dum
chistighed nok til at vove et Angreb — men hvis jeg i
Virkeligheden saae et saadant Billede, jeg var afvæbnet.
Hvor Cordelia beskjæftiger mig! Og dog er Tiden
snart forbi, min Sjæl fordrei* altid Foryngelse. Jeg
hører allerede ligesom fjernt Hanen gale. Hun hører
det maaskee ogsaa, men hun troer, det er Morgenen,
den forkynder. — Hvorfor er dog en ung Pige saa smuk
og hvorfor varer det saa kort? Jeg kunde blive ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
