- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
507

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

507
Du veed, der levede engang en Slægt paa Jorden, der
vel var Mennesker, men som hver var sig selv nok, ikke
kjendte Elskovens inderlige Forening. Dog vare de
mægtige, saa mægtige, at de vilde storme Himlen.
Jupiter frygtede dem, og deelte dem saaledes, at af
Een blev To, en Mand og en Qvinde. Hænder det nu
stundom, at hvad der engang har været forenet, igjen
sammenføies i Kjærlighed, da er en saadan Forening
stærkere end Jupiter; de ere da ikke blot saa stærke,
som den Enkelte var, men endnu stærkere, thi Kjærlig
hedens Forening er en endnu høiere.
Din Johannes.
d. 24. Sept.
Natten er stille — Klokken er tre Qvarteer til
Tolv — Jægeren ved Porten blæser sin Velsignelse ud
over Landet, det gjenlyder fra Blegdammen — han
træder indenfor Porten — han blæser atter, det gjen
lyder endnu fjernere fra. — Alt sover i Fred, kun ikke
Elskoven. Saa reiser Eder da, Elskovens hemmelige
Magter, samler Eder i dette Bryst! Natten er taus —
en eensom Fugl afbryder denne Taushed med sit Skrig
og sit Vingeslag, idet den stryger langs den duggede
Mark ned ad Glaciens Skraaning; ogsaa den iler vel til
et Stevnemøde — accipio omen! — Hvor er hele Na
turen saa ominøs! jeg tager Varsel af Fuglenes Flugt,
af deres Skrig, af Fiskenes overgivne Slag mod Våndets
Overflade, af deres Forsvinden under Dybet, af et fjernt
Hundeglam, af en Vogns fjerne Raslen, af Fodtrin, der
gjenlyde langt borte fra. Ikke seer jegr Spøgelser i
denne Nattetime, ikke seer jeg det, som har været, men
det, som skal komme, i Søens Barm, i Duggens Kys, i
Taagen, som udbreder sig over Jorden og skjuler dens
frugtbare Omfavnelse. Alt er Billede, jeg selv er en
Mythe om mig selv, thi er det ikke ligesom en Mythe,

*


*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free