- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
16

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16
for at være et Rov. Betænk dog, Dit Liv gaacr hen,
engang vil vel den Tid ogsaa komme for Dig, da Dit
Liv ligger afsluttet, da der ikke mere er anviist Dig
nogen Udvei til at leve, da Erindringen ene er tilbage,
Erindringen, men ikke i den Forstand, hvori Du elsker
den saa meget, denne Blanding af Digt og Sandhed,
men Samvittighedens alvorlige og trofaste Erindring;
vogt Dig for, at den ikke vil rulle en Liste op for Dig,
vel ikke af egentlige Forbrydelser, men af fortærede
Muligheder, Skyggebilleder, som det vil være Dig en
Umulighed at forjage. Endnu er Du ung, den aandelige
Smidighed, Du er i Besiddelse af, klæder Ungdommen
godt og forlyster Øiet en Stund. Man frapperes ved at
see en Clown, hvis Ledemod ere saa bløde, at al Nød
vendighed for Menneskets Gang og Stilling i ham er
ophævet; saaledes er Du i aandelig Forstand, Du kan
ligesaa godt staae paa Hovedet som paa Benene, Alt er
Dig muligt, og ved denne Mulighed kan Du overraske
Andre og Dig selv; men det er usundt, og for Din egen
Roligheds Skyld beder jeg Dig see til, at hvad der er
et Fortrin hos Dig, ikke ender med at blive en Forban
delse. Ethvert Menneske, der har en Overbeviisning,
kan ikke saaledes efter Behag vende op og ned paa sig
selv og paa Alt. Jeg advarer Dig derfor ikke for Verden,
men for Dig selv og Verden for Dig. Saa meget er
vist, dersom jeg havde en Datter i den Alder, at der
kunde være Tale om, at hun kunde paavirkes af Dig,
saa vilde jeg i høi Grad advare hende, især hvis hun
tillige skulde være aandelig begavet. Og skulde der
ikke være Grund til at advare mod Dig, da jeg, der
dog indbilder mig at turde maale mig med Dig om ikke
i Smidighed, saa dog i Fasthed og Holdning, om ikke i
det Ustadige og Glimrende, dog vel i det Faste — da
jeg virkelig undertiden med en vis Uvillie føler, at Du
bestikker mig, at jeg lader mig henrive af Din Over
givenhed, af den tilsyneladende godmodige Vittighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free