- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
27

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27
sin Sjæls Kraft, svinger han endnu engang Pokalen, fryder
hans Sjæl sig endnu engang ved Musikens Toner.
Dog jeg vender tilbage til mit Foregaaende, at en
deels egoistisk, deels sympathetisk Tungsindighed kan
foranledige hiin Anskuelse. Den egoistiske frygter natur
ligviis for sin egen Skyld, og er som al Tungsindighed
nydelsessyg. Den har en vis overspændt Ærbødighed.
en hemmelig Gru for en Forbindelse for hele Livet.
„Hvad kan man stole paa, Alt kan forandre sig, maaskee
kan dette Væsen, jeg nu næsten tilbeder, forandre sig,
maaskee kan senere Skjæbner bringe mig i Forbindelse
med et andet Væsen, der dog først i Sandhed vil blive
det Ideal, jeg har drømt mig." Den er som al Tung
sindighed trodsig og veed det med sig selv; den tænker,
maaskee netop dette, at jeg knytter mig til Een med et
uopløseligt Baand, vil gjøre, at dette Væsen, jeg ellers
vilde elske af min ganske Sjæl, bliver mig utaaleligt,
maaskee, maaskee o. s. v. Det sympathetiske Tungsind
er smerteligere og ogsaa noget ædlere, det frygter sig
selv for den Andens Skyld. Hvo veed sig saa sikker,
at man ikke kan forandres, maaskee det, jeg nu anseer
for det Gode hos mig, kan forsvinde, maaskee det, hvor
ved jeg nu fengsler den Elskede, og som jeg kun ønsker
at beholde for hendes Skyld, kan tåges fra mig, og nu
staaer hun der, skuffet, bedraget, maaskee viser der sig
en glimrende Udsigt for hende, hun fristes, hun bestaaer
maaskee ikke i Fristelsen, store Gud, det skulde jeg
have paa min Samvittighed ; jeg har Intet at bebreide
hende, det er mig der er bleven forandret, jeg tilgiver
hende Alt, nåar hun blot kan tilgive mig, at jeg var saa
uforsigtig at tillade hende at gjøre et saa afgjørende
Skridt. Vel veed jeg med mig selv, at jeg saa langt
fra at besnakke hende, snarer», advarede hende mod mig
selv, at det var hendes fri Beslutning, men maaskee har
denne Advarsel netop fristet hende, ladet hende i mig
see et bedre Væsen end jeg var etc. etc. Man vil let

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free