- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
31

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31
tige Bemærkning i et nyere Drama med Hensyn til de
fornemme Herrers Kjærlighed: os elske de, men ægte os
ikke; de fornemme Damer elske de ikke, men gifte sig
med dem.
Hermed er denne lille Undersøgelse (thi jeg nød
sages vel til at kalde, hvad jeg her skriver, saaledes,
omendskjøndt jeg først blot havde tænkt mig et større
Brev) naaet hen til det Punkt, hvorfra Ægteskabet først
ret lader sig belyse. At Ægteskabet væsentlig tilhører
Christendommen, at de hedenske Nationer ikke have
fuldkommet det, tiltrods for Orientens Sandselighed og
al Grækenlands Skjønhed, at end ikke Jødedommen har
været istand dertil, tiltrods for det i Sandhed Idylliske,
der tindes i den, det vil Du vel indrømme mig, uden
at jeg behøver videre at gaae ind derpaa, og det saa
meget mere, som det vil være tilstrækkeligt blot at
erindre om, at Kjøns-Modsætningen intetsteds var saa
dybt reflekteret, at det andet Kjøn derved var kommet
til sin fuldkomne Ret. Men ogsaa indenfor Christen
dommen maatte Kjærligheden gjennemgaae mange Fata,
inden man naaede hen til at see det Dybe, Skjønne og
Sande, der ligger i Ægteskabet. Da imidlertid en
reflekterende Tidsalder er den nærmest foregaaende og
til en vis Grad den samtidige, saa er det ikke saa let
en Sag at vise det, og da jeg i Dig har fundet en saa
stor Virtuos i at drage de svage Sider frem, saa er
den Opgave, jeg ved Siden af har sat mig, om muligt
at overbevise Dig, dobbelt vanskelig. Imidlertid skylder
jeg Dig at tilstaae, at jeg er Dig meget forbunden for
Din Polemik. Den er, nåar jeg tænker mig de mang
foldige adsplittede Yttringer, i hvilke jeg eier den, sam
lede i Eet, saa talentfuld og opfindsom, at den bliver
en god Veileder for den, der vil forsvare; thi Dine
Angreb ere ikke saa overfladiske, at de ikke, nåar Du
eller en Anden gjennemtænker dem, skulde indeholde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free