Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
standen har sine. Jeg mener naturligviis ikke Forførerne,
thi de ere jo ikke indtraadte i den hellige Ægtestand
(jeg haaber, at denne Undersogelse maa træffe Dig i en
Stemning, i hvilken Du ikke vil smile ad dette Udtryk) ;
jeg mener ikke de, som ved en Skilsmisse ere traadte
ud af den, thi de have dog havt Mod til at være aaben
bare Oprørere; nei jeg mener de, der kun ere Oprørere
i Tanken, der end ikke driste sig til at lade det yttre sig
i Gjerning, disse usle Ægtemænd, der sidde og sukke
over, at Kjærligheden forlængst er fordunstet af deres
Ægteskab, disse Ægtemænd, der, som Du engang har
sagt om dem, sidde liig Vanvittige hver i sit ægteskabe
lige Aflukke, og slide i Jernstængerne og phantasere
om Forlovelsens Sødme og om Ægteskabets Bitterhed,
disse Ægtemænd, der efter Din egen rigtige lagttagelse
høre til dem, der med en vis ondskabsfuld Glæde lyk
onske Enhver, der bliver forlovet. Jeg kan ikke beskrive
Dig, hvor foragtelige de forekomme mig, og hvor meget
det gotter mig, nåar en saadan Ægtemand faaer Dig til
Fortrolig, nåar han for Dig udøser alle sine Lidelser,
opramser alle sine Løgne om den lykkelige første Kjær
lighed, og Du da med en fiffig Mine siger, ja jeg skal
vel vogte mig for at komme paa Glatiis, og det da
endnu mere forbittrer ham, at han ikke kan faae Dig
reven med ind i et commune naufragium. Det er
disse Ægtemænd, Du saa ofte hentyder paa, nåar Du
taler om en øm Familiefader med fire velsignede Born,
som han gjerne saae paa Bloksbjerget.
Forsaavidt der nu skulde ligge Noget i hvad de
sige, saa maatte det jo være en Adskillelse af Elskov
og Ægteskab, saaledes, at Elskoven blev henlagt til eet
Tidsmoment, Ægteskabet til et andet, men Elskov og
Ægteskab bleve uforenelige. Man udfandt da ogsaa
snart, hvilket Tidsmoment det var at Elskoven hørte
hjemme i — det var Forlovelsen, Forlovelsens skjønne
Tid. Med en vis lavcomisk Bevægelse og Børelse veed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
