Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Du maaskee ikke ganske kan bare Dig tor at smile
over Dig selv ved Tanken om, at Du er lutter Pose. I
slige Øieblikke er det da „det Første", Du jager efter,
det alene Du vil, uden at ane, at det er en Selv
modsigelse at ville, at det Første bestandig skal komme
igjen, og at Du som Følge deraf enten slet ikke maa
være kommen til det Første, eller Du virkelig har havt
det Første, og at det Du seer, det Du nyder, bestandig
blot er Afglandsen af det Første, hvorved tillige bliver
at bemærke, at Du er i en Vildfarelse, nåar Du troer,
at det Første skulde være fuldkomment tilstede i et
Andet end i selve det Første, nåar man blot søger
rigtigt, og at, forsaavidt Du beraaber Dig paa Din
Praxis, dette da atter er en Misforstaaelse, da Du aldrig
har praktiseret i den rigtige Retning. Til andre Tider
er Du derimod saa kold, saa skarp og bidende som en
Foraarsvind, saa sarkastisk som en Riimfrost, saa
forstands-gjennemsigtig som Luften pleier at være om
Foraaret, saa tør og ufrugtbar, saa egoistisk sammen
snærpet som muligt. Hænder det sig da i en saadan
Tilstand, at et Menneske kommer til Skade at tale til
Dig om det Første, om det Skjønne, der ligger heri,,
maaskee endog om sin første Kjærlighed, saa bliver Du
formelig arrig. Nu bliver det Første det Latterligste,
det Taabeligste af Alt, en af de Løgne, som den ene
Generation bestyrker den anden i. Du raser som en-
Herodes fra eet Barnemord til et andet. Du veed da
at tale vidt og bredt om, at det saaledes at klamre sig
til det Første er Feighed og Umandighed. at det Sande
ligger i det Erhvervede, ikke i det Givne. Jeg erindrer,
at Du engang i en saadan Stemning kom op til mig.
Du fik som sædvanligt Din Pibe stoppet, Plads i den
blødeste Lænestol, lagde Benene op paa en anden Stol,
rodede i mine Papirer (jeg husker tillige, at jeg tog
dem fra Dig), og nu udbrød Du i en ironisk Lovpriisning
over den første Kjærlighed og alt det Første, selv „de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
