Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
det er i Sandhed i og for sig en saare skjøn Rolle,
nåar vi blot ikke selv ofte havde gjort den saa latterlig.
Du bemærkede maaskee, at jeg paa Fædres Viis tilføiede
det lille Ord: i Guds Navn. Det kan Du nu vel tilgive
den gamle Mand, der maaskee aldrig har vidst, hvad
den første Kjærlighed er, eller alt længe har glemt det;
men nåar den yngre Mand, der endnu er begeistret for
den første Kjærlighed, tillader sig at lægge Vægt herpaa,
saa forundrer det Dig maaskee.
Den første Kjærlighed har altsaa hele den umiddel
bare, geniale Sikkerhed i sig, den frygter ingen Fare,
den trodser hele Verden, og jeg vil blot ønske den, at
den altid maa have ligesaa let derved som in casu;
thi jeg lægger den jo ingen Hindringer i Veien. Maaskee
gjør jeg den dermed ingen Tjeneste, og nåar man seer
sig om, falder jeg vel endog af den Grund i Unaade.
Individet er i den første Kjærlighed i Besiddelse af en
uhyre Magt, og det er derfor det ligesaa übehageligt
ikke at møde Modstand, som det vilde være übehageligt
for den kjække Ridder, der havde faaet et Sværd,
hvormed han kunde hugge Stene, hvis han derpaa saae
sig hensat i en sandet Egn, hvor der end ikke var en
Qvist han kunde bruge det til. Den første Kjærlighed
den er altsaa sikker nok, den behøver ingen Støtte;
skulde den behøve en Støtte, vil Ridderen sige, saa er
det ikke mere den første Kjærlighed. Det synes nu
ogsaa klart nok, men tillige bliver det indlysende, at
jeg er kommen ind i en Cirkel. Vi saae vel i det
Foregaaende, at det var den romantiske Kjærligheds
Feil, at den blev staaende ved Kjærligheden som et
abstrakt An-sich, og at alle de Farer, den saae og
ønskede, vare blot udvortes, Kjærligheden selv aldeles
uvedkommende. Vi erindrede tillige om, at nåar Fa
rerne kom fra den anden Side, indvendig fra, Sagen da
blev vanskeligere. Men hertil vilde Ridderen natur
ligviis svare : ja nåar, men hvorledes skulde det være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
