Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
til Ære og Værdighed, den alene skal pryde hende; thi
hun elskede den. Du rækker hende den, en Tåare
bæver i hendes Øie. hun giver Dig den atter tilbage,
Du kysser den og befæster den paa hendes Bryst. Et
vist Veemod udbreder sig over hende. Du selv er be
væget. Hun træder et Skridt tilbage, hun betragter
næsten med Vrede den Pynt, der er hende til Besvær,
hun kaster sig om Din Hals. Hun kan ikke løsrive sig,
hun omslutter Dig med en Heftighed, som om der var
en fjendtlig Magt, der vilde rive Dig fra hende. Hendes
fine Pynt er knust, hendes Håar er faldet ned, i samme
Nu er hun forsvunden. Du er atter overladt til Din
Eensomhed, som kun afbrydes af en vims Kammerpige,
en fire å fem nysgjerrige Cousiner, en ærværdig Tante,
en Friseur. Da gaacr Døren til Dagligstuen op, hun
træder ind, og stille Alvor er læselig i hver hendes
Mine. Du trykker hendes Haand, forlader hende for
atter at møde hende — for Herrens Alter. Det havde
Du glemt. Du, der har tænkt over saa meget, ogsaa
over dette ved andre Leiligheder, Du havde i Din For
liebelse forglemt det, Du havde fundet Dig i Forholdene,
som de ere for Alle, men dette havde Du ikke overveiet;
og dog er Du for udviklet til ikke at see, at en Vielse
er lidt mere end en Ceremoni. En Angst griber Dig.
„Denne Pige, hvis Sjæl er reen som Dagens Lys, op
høiet som Hindens Hvælving, uskyldig som Havet, denne
Pige, som jeg kunde synke tilbedende ned for, hvis
Kjærlighed jeg føler maatte kunne rive mig ud af al
Forvirring og føde mig paany, hende skal jeg føre op
til Herrens Alter, hun skal staae der som en Synderinde,
det skal siges om hende og til hende, at det var Eva,
der forførte Adam. Hende, som min stolte Sjæl bøier
sig for, det Eneste, den har bøiet sig for, til hende
skal det siges, at jeg skal være hendes Herre, og hun
skal være sin Mand underdanig. Øieblikket er kommet,
allerede strækker Kirken sine Arme ud efter hende, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
