- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
89

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89
Slægtskab for sig, og det er i Sandhed frydefuldt at
see, hvorledes Slægten i Familierne antager ligesom et
bestemt Mønster. Saadanne Betragtninger kan nu vel
ogsaa den Ugifte anstille, men han vil ikke i den Grad fole
sig opfordret dertil, eller beføiet, som han jo til en vis
Grad selv griber forstyrrende ind deri.
Eller man gifter sig for at faae et Hjem. Man
har kjedet sig hjemme, man har reist udenlands og
kjedet sig, man er atter kommen hjem og kjeder sig.
For Selskabs Skyld holder man en udmærket skjøn
Vandhund, en Fuldblodshoppe, men man savner dog
Noget. Paa den Restauration, hvor man samles med
nogle ligesindede Venner, søger man forgjæves i længere
Tid en Bekjendt. Man erfarer, at han har giftet sig,
man bliver blød om Hjertet, sentimental paa sine gamle
Dage; man føler Alt saa tomt omkring sig, Ingen
venter paa En, nåar man bliver borte. Den gamle
Huusholderske er i Grunden et meget skikkeligt Fruen
timmer, men hun veed da heller slet ikke at opmuntre
En, at gjøre det lidt hyggeligt. Man gifter sig; Nabo
-1auget klapper i Hænderne, finder, at man har handlet
klogt og fornuftigt, og derpaa gaaer man over til at tale
om det Vigtigste i Huusholdningen, det største jordiske
Gode, en skikkelig og paalidelig Kokkepige, som man
kan lade paa egen Haand gaae paa Torvet, en nem
fingret Stuepige, som er saa ferm, at man kan bruge
hende til Alt. Nåar nu endda en saadan gammel skaldet
Hykler vilde lade sig nøie med at ægte en Vaagekone;
men det er som oftest ikke Tilfældet. Det Bedste er
ikke godt nok, og endelig lykkes det ham at fange en
ung smuk Pige, som da bliver smedet til en saadan
Galeislave. Maaskee har hun aldrig elsket, hvilket
rædsomt Misforhold. .
Du seer, jeg lader Dig komme til Orde. Imidlertid
maae Du tilstaae, at man især i de simplere Gasser
finder Ægteskaber, som ere indgaaede i den Hensigt, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free