Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
er haard, men uendelig bøielig, som det Sværd, der
kunde bide Steen, og dog vikles om Livet. Eller nåar
hun kan see, at jeg nok snarere er gnaven (Herre Gud,
det hænder ogsaa), hvor ettergivende kan hun da ikke
være, og dog hvor megen Overlegenhed ligger der ikke
i denne Eftergiven.
Hvad jeg forøvrigt kunde have Lyst at sige Dig i
denne Anledning, det vil jeg helst knytte til .et bestemt
Udtryk, jeg troer man med Rette kan bruge om Dig, et
Udtryk Du ogsaa selv ofte bruger: at Du er en Fremmed
og Udlænding i Verden. Yngre Mennesker, der ikke
have Forestilling om, hvor dyrt man kjøber Erfaring,
men heller ingen Anelse om, hvilken uudsigelig Rigdom
den er, kunne let lade sig henrive i den samme Hvirvel,
de kunne maaskee føle sig paavirkede af Din Tale som
af en frisk Luftning, der lokker dem ud paa det uende
lige Hav, Du viser for dem; selv kan Du blive ung
dommelig beruset, næsten ikke til at styre ved Tanken
om denne Uendelighed, der er Dit Element, et Element,
der ligesom Havet uforandret skjuler Alt paa sin dybe
Bund. Skulde Du, der allerede er en velbefaren Mand
paa dette Farvand, ikke vide at fortælle om Uheld og
Havsnød. Det forstaaer sig, den Ene veed i Alminde
lighed ikke stort om den Anden paa dette Hav. Mau
udruster ikke store Fartøier, som man med Møie faaer
stødt ud paa Dybet, nei det er meget smaa Baade,
Joller kun til een Person; man benytter Øieblikket, man
udspænder sit Seil, man stryger med urolige Tankers
uendelige Hurtighed, ene paa det uendelige Hav, ene
under den uendelige Himmel. Dette Liv er farefuldt,
men Forestillingen om at tabe det er man fortrolig med;
thi det er jo den egentlige Nydelse den at man for
svinder saaledes i det Uendelige, at der kun bliver saa
meget tilbage, at man nyder denne Forsvinden. Sø
farende fortælle, at man paa det store Verdens-Ocean
seer en Art Snække, man kalder den flyvende Hol-
Enten-Eller. 11. 5. Udg. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
