- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
99

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99
blive det, det er klart. Man vilde ansee Dig for en
velkommen Gjæst, man vilde maaskee være venlig nok
til at gjøre Dig AH saa behageligt som muligt, man
vilde være forekommende imod Dig, ja man vilde be
handle Dig som man behandler et Barn, man holder af.
Og Du, Du vilde være uudtøinmelig i Opmærksomhed,
opfindsom for paa alle Maader at glæde Familien. Ikke
sandt, det var jo meget skjønt, og Du kunde vel i et
enkelt bizart Øieblik fristes til at sige, at Du brød Dig
ikke om at see Familien i Slaabrok, eller Frøkenen i
Slæber, eller Fruen uden Kappe, og dog ligger der for
Dig, nåar Du vil see nøiere til, en uhyre Ydmygelse i
Familiens rigtige Adfærd imod Dig; saaledes maatte
enhver Familie bære sig ad, og Du blev den Ydmygede.
Eller troer Du da ikke, at Familien gjemmer et ganske
andet Liv for sig selv, der er dens Helligdom, troer Du
ikke, at enhver Familie endnu har Huusguder, om den
end ikke sætter dem i Forværelset. Og skjuler der sig
ikke i Din Yttring en saare forfinet Svaghed ; thi jeg
troer virkelig ikke, at Du kunde taale at see Din Kone,
hvis Du nogensinde blev gift, i Neligée, med mindre
denne Dragt var en Pynt beregnet paa at behage Dig.
Du mener vel, at Du har gjort meget for Familien for
at underholde den, for at udbrede en vis æsthetisk
Glands over den, men sæt Familien agtede dette saare
lidet. i Sammenligning med det indre Liv, den eier.
Saaledes vil det gaae Dig i Forhold til enhver Familie,
og der ligger en Ydmygelse deri, hvor stolt Du end er.
Ingen deler Sorgen med Dig, Ingen fortroer sig til Dig.
Du mener vel, at det ofte er Tilfældet, Du har jo be
riget Dig selv med en Mangfoldighed af psychologiske
lagttagelser ; men dette er ofte en Skuffelse, thi Folk
ville gjerne tale med Dig for det Løse, og fjernt berøre
eller lade ane en Bekymring, fordi det Interessante, der
derved i Dig kommer i Bevægelse, dulmer Smerten, og
i og for sig allerede har en Behagelighed, som gjør, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free