- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
101

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101
Mein Herz ist wie ein Taubenhaus,
Die Eine fliegt herein, die Andre fliegt heraus,
kun at man Dig betræffende ikke saa meget seer, at
de flyve ind, som man bestandig seer nye flyve ud.
Men saa skjønt et Billede et Dueslag end forresten er
af et stille huusligt Hjem, saa maa det i Sandhed ikke
tåges paa denne Maade. Og er det ikke smertefuldt og
veemodigt saaledes blot at lade Livet gaae sig forbi,
uden nogensinde at vinde Fasthed deri ; er det ikke
veemodigt, min unge Ven, at Livet aldrig faaer Indhold
for Dig. Der ligger noget Veemodigt i den Følelse, at
man bliver ældre, men det er et langt dybere Veemod,
der griber En, nåar man ikke kan blive det. Jeg føler
netop i dette Øieblik med hvor megen Ret jeg kalder
Dig: min unge Ven. En Afstand af syv Aar er just
ingen Evighed. Forstands-Modenhed vil jeg ikke rose
mig af fremfor Dig, men vel af Livs-Modenhed. Ja jeg
føler, at jeg virkelig er bleven ældre; men Du holder
endnu bestandig fast ved Ungdommens første Over
raskelse. Og nåar jeg stundom, om end sjeldnere, føler
mig træt i Verden, saa er det tillige forbunden med en
stille Opløftelse; jeg tænker da paa de skjønne Ord:
Salige ere de, som hvile fra deres Gjerninger. Jeg ind
bilder mig ikke, at have havt en stor Gjerning i Livet,
jeg har ikke vraget den, der blev mig anviist, og om
den end var ringe, saa har det jo tillige været min
Gjerning, at være glad ved den, skjøndt den var ringe.
med unge Piger, og studerer Forskjellen i Flugt, at
man i den mandlige Flugt hører Vingeslaget, hvorimod
den qvindelige er som en hendrømmende Roen — nåar
man seer dette, hvo kan da blive vred paa Dig paa
Grund af den Kunst, hvormed det skeer, og hvo burde
ikke blive vred paa Dig for den Letsindighed, der ligger
deri. Du kan rigtignok sige om Dit Hjerte, som der
staaer i den gamle Vise:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free