Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Hvad Du forøvrigt har at sige i denne Henseende,
det kan jeg bedre tilgive. om det end skeer med vanlig
Übændighed, fordi Du dog kun angriber de sociale For
hold. Angaaende disse mener jeg nu, at Enhver kan
have sin Mening, og om jeg end er langtfra at billige
Din „Sprsdigkeit", saa skal jeg dog være saa tolerant
som mulig. Deri ville vi formodentlig altid blive uenige.
Jeg anseer det for det Store, at leve i dem, at bringe
noget Skjønnere ud af dem, hvis man er istand dertil,
at underordne og finde sig i dem, nåar man ikke for
maaer hiint. Jeg seer slet ingen Fare for Ens Kjærlig
hed forbunden med at lade lyse fra Prædikestolen; heller
ikke troer jeg, at en slig Tillysning er skadelig for Til
hørerne, hvilket Din overspændte Strenghed engang ud
fandt, da Du paastod, at Tillysningen burde afskaffes,
fordi saa mange Mennesker, især Fruentimmer, blot gik
i Kirke for at høre derpaa, saa at Prædikenens Indtryk
blev tilintetgjort. Der ligger noget Usandt til Grund for
Din Ængstelighed, som om alle slige Smaating skulde
kunne forstyrre en sund og stærk Kjærlighed. Det er
ingenlunde min Hensigt at tåge alt det Uvæsen, der i
denne Henseende gaacr i Svang, i Forsvar. Naar jeg
holder fast paa Menigheden, saa identificerer jeg ikke
denne med et „høistæret Publikum", der, for at erindre
om en Yttring af Goethe: „er uforskammet nok til at
troe, at Alt, hvad man foretager sig, gjør man for at
give det Stof til Samtale." En anden Betragtning, hvoraf
jeg ogsaa kan forklare mig Din store Angst for alt
Medvideri og alle Ophævelser, er, at Du frygter for at
gaae Glip af det erotiske Øieblik. Du forstaaer at holde
Din Sjæl saa apathisk og stille, som en Rovfugl staaer
stille før den slaaer ned; Du veed, at Øieblikket ikke
staaer i Ens Magt, og at det Skjønneste dog ligger i
Øieblikket; Du forstaaer derfor at passe paa, ønsker
:ikke at anticipere Noget ved den Uro, hvori Du venter
vØieblikket. Men nåar nu en saadan Begivenhed bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
