- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
143

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143
lidt om Theatret, og for mig kunne I gjøre Eder saa
lystige som I ville; lad kun Theater-Heltene gaae under,
eller lad dem seire, synke i Gulvet eller forsvinde i
Loftet, det rører mig ikke stort ; men er det sandt, hvad
I jo lære og foredrage i Livet, at langt færre Gjenvor
digheder ere istand til at trælbinde et Menneske, saa
han gaacr ludende med sit Hoved og glemmer, at ogsaa
han er skabt i Guds Billede, saa være det Eders ret
færdige Straf, Gud give, at alle Theater-Digtere ikke
ville digte Andet end larmoyante Dramaer med al mulig
Angst og Forferdelse, der ikke vilde tillade Eders Blød
agtighed at hvile paa Theater-Hynder, og lade Eder
parfumere med overnaturlig Kraft, men som maatte for
færde Eder, indtil I lærte at troe i Virkeligheden paa
det, som I kun ville troe paa i Poesien. Jeg har vel i
mit Ægteskab ikke oplevet mange af .den Art Gjenvor
digheder, det tilstaaer jeg gjerne; jeg kan derfor ikke
tale af Erfaring, men dog har jeg en Overbeviisning om.
at Intet formaaer at knuse det Æsthetiske i et Men
neske, en Overbeviisning saa. kraftfuld, saa salig, saa
inderlig, at jeg takker Gud for den, som for en Naade
gave. Og nåar vi i den hellige Skrift læse om mange
Naadegaver, saa vilde jeg virkelig regne denne med,
den Frimodighed, den Tillid, den Tro paa Virkeligheden
og paa den evige Nødvendighed, hvormed det Skjønne
seirer, og paa den Salighed, der ligger i den Frihed,
hvormed Individet kommer Gud til Hjælp. Og denne
Overbeviisning er et Moment med i min hele aandelige
Habitus, og jeg lader mig ikke ved kunstige Pirrings
midler blødagtigt og vellystigt gjennemgyse deraf i et
Theater. Det Eneste, jeg kan gjøre, det er at takke
Gud for denne Urokkelighed i min Sjæl, men dermed vil
jeg ogsaa haabe at have befriet min Sjæl fra at tåge
den forfengelig. Du veed, jeg hader al Experimenteren,
men desuagtet skal det dog ogsaa være sandt, at et
Menneske kan have oplevet meget i Tanken, som han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free