Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Tankegang sin fuldkomne Realitet. Kunstneren og Dig
teren er det imidlertid slet ikke af Vigtighed, om der
er fem eller kun fire. Kunstneren er i det Hele mere
indskrænket end Digteren ; men selv denne vil det ikke
interessere at fortælle omstændeligt, hvorledes det gik til
med hvert enkelt Vildsviins Nedlæggelse. Han haster
til Momentet. Han indskrænker maaskee Antallet, con
centrerer Besværligheder og Farer i digterisk Intensitet
og iler til Momentet, til Besiddelses-Momentet. Den
hele historiske Succession er ham af mindre Vigtighed.
Hvor der derimod er Tale om indvortes Historie, der er
hvert enkelt lille Moment af yderste Vigtighed. Den
indvortes Historie er først den sande Historie, men den
sande Historie kæmper med det, der er Livs-Principet i
Historien — med Tiden; men nåar man kæmper med
Tiden, saa har derved netop det Timelige og ethvert
lille Moment sin store Realitet. Overalt hvor Individua
litetens indre Blomstring ikke er begyndt, hvor Individua
liteten endnu er lukket, der bliver der Tale om udvortes
Historie. Saasnart derimod denne saa at sige springer
ud, saa begynder den indre Historie. Tænk nu paa,
hvad vi gik ud fra, Forskjellen mellem den erobrende
og den besiddende Natur. Den erobrende Natur er
bestandig udenfor sig, den besiddende i sig selv, derfor
faaer den første udvortes Historie, den anden indvortes.
Men da den udvortes Historie netop uden Skade lader
sig cOncentrere, saa er det naturligt, at Kunst og Poesi
nærmest vælge den, og altsaa igjen vælge den uaabnede
Individualitet og Alt hvad der tilhører den til Frem
stilling. Nu siger man vel , at Kjærlighed aabner
Individualiteten, men ikke nåar Kjærligheden opfattes
saaledes som det skeer i Romantiken, da bringes den
blot til det Punkt, at den skal aabne sig, og der ender
man, eller den er iferd med at aabne sig, men bliver
afbrudt. Men som den udvortes Historie og den lukkede
Individualitet nærmest vil blive Gjenstand for den kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
