- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
171

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171
melighedsfuldhed, tør jage den paa Døren; nei, han
kommer som en gammel Fortrolig, som en Ven, som en
Medvider, de Elskende veed med hinanden i deres Kjær
ligheds dybeste Hemmelighed. Og nåar han taler, da
er det ikke noget Nyt han siger, men noget Velbekjendt,
og nåar han har talet, da ydmyge Individerne sig der
under, men opløftes tillige netop derved, idet de forvisses
om, at det, han byder, er det, de selv ønske, og at det,
at han byder det, blot er en mere majestætisk, en mere
ophøiet, en guddommelig Maade at udtrykke paa, at
deres Ønske lader sig realisere. Det vilde ikke være
dem nok, om han opmuntrende sagde til dem: det kan
lade sig gjøre, Kjærligheden kan lade sig bevare; men
idet han siger: den skal bevares, da ligger deri en Myn
dighed, der svarer til Ønskets Inderlighed. Kjærlighed
udjager Frygt; men nåar nu Kjærligheden desuagtet et
Øieblik frygter for sig selv, for sin egen Frelse, saa er
Pligten netop den guddommelige Næring, Kjærligheden
behøver, thi den siger: frygt ikke, Du skal seire, ikke
blot futurisk udtalt, thi saa er det kun et Haab, men
imperativisk, og heri ligger en Forvisning, som Intet kan
rokke.
Du anseer altsaa Pligten for Kjærlighedens Fjende;
jeg anseer den for dens Ven. Denne Forklaring vil Du
maaskee være tilfreds med, og med Dit sædvanlige
Spotteri gratulere mig til en ligesaa interessant som
ualmindelig Ven. Jeg derimod vil ingenlunde nøies her
med, men tillade mig at føre Krigen over paa Dit Gebeet.
Er Pligten, nåar den engang er kommen tilsyne i Bevidst
heden, Kjærlighedens Fjende, saa maa jo Kjærligheden
see at beseire den; thi Du vil dog ikke, at Kjærligheden
skal være et saadant afmægtigt Væsen, der ikke kan
beseire enhver Modstand. Dog mener Du paa den anden
Side, at nåar Pligten kommer tilsyne, saa er det forbi
med Kjærligheden; og mener tillige, at Pligten tidlig
eller sildig maa komme tilsyne, ikke blot i den ægte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free