- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
213

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213
skuelse, nåar det hedder: Skjønhed er det Høieste.
Skjønhed er nu et saare skrøbeligt Gode, og derfor seer
man sjeldnere denne Livs-Anskuelse gjennemført. Man
træffer ofte nok en ung Pige, eller en ung Mand, der
en stakket Tid trodser paa sin Skjønhed, men snart be
drager den dem. Imidlertid erindrer jeg dog engang at
have seet den med sjeldent Held gjennemført. I mine
Studenterdage kom jeg stundom i Ferierne i et grevelig!
Huus ien af Provindserne. Greven havde i tidligere
Dage havt en diplomatisk Charge, var nu ældre og levede
i landlig Rolighed paa sit Herresæde. Grevinden havde
som ung Pige været overordentlig deilig: hun var endnu
som aldrende den skjønneste Dame, jeg har seet. Greven
havde i sin Ungdom ved sin mandlige Skjønhed gjort
stor Lykke blandt det smukke Kjøn; ved Hoffet er
indrede man endnu den skjønne Kammerjunker. Alderen
havde ikke knækket ham, og en ædel, ægte fornem
Værdighed gjorde ham endnu skjønnere. De, der havde
kjendt dem i yngre Dage, forsikkrede, at det var det
skjønneste Par, de havde seet, og jeg, som havde den
Lykke at lære dem at kjende paa deres ældre Dage,
fandt det ganske i sin Orden; thi de vare endnu det
skjønneste Par, man kunde see. Saavel Greven som
Grevinden havde megen Dannelse, og dog concentrerede
Grevindens Livs-Anskuelse sig i den Tanke, at de vare
det skjønneste Par i hele Landet. Jeg mindes endnu
ganske levende en Begivenhed, der forvissede mig herom.
Det var en Søndag Formiddag; der var en lille Høitid i
den tæt ved Herresædet liggende Kirke. Grevinden havde
ikke befundet sig saa vel, at hun vovede at være til
stede; Greven derimod begav sig om Morgenen derhen,
iført al sin Pragt, sin Kammerherre-Uniform, prydet med
Ordener. Vinduerne i den store Sal vendte ud mod en
Allee, der førte op til Kirken. Grevinden stod ved et
af dem ; hun var klædt i en smagfuld Morgendragt og
virkelig yndig. Jeg havde erkyndiget mig om hendes Be

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free