Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
det? Til at forlyste Din Aand; Du svier det Hele af
i et brillant Fyrværkeri.
Du svæver over Dig selv, og det, Du seer under
Dig, er en Mangfoldighed af Stemninger og Tilstande,
som Du brager for at finde interessante Berøringer med
Livet. Du kan være sentimental, hjerteløs, ironisk, vit
tig; man maa i denne Henseende indrømme Dig, at Du
har Skole. Saasnart da Noget er istand til at rive Dig
ud af Din Indolents, saa er Du med hele Din Lidenskab
i fuld Praxis, og Din Praxis mangler ikke Kunst, som
Du da kun alt for meget er udrustet med Vittighed,
Smidighed og alle Aandens forføreriske Gaver. Du er,
som Du med saa megen selvbehagelig Pretention ud
trykker Dig, aldrig saa ugalant at træde op, uden at
bringe en lille duftende, frisk afplukket Vittigheds-
Bouquet med Dig. Jo mere man kjender Dig, jo mere
maa man næsten frapperes af den beregnende Kløgt, der
gaacr igjennem Alt hvad Du gjør i den korte Tid, da
Du er bevæget af Lidenskab; thi Lidenskab forblinder
Dig aldrig, men gjør Dig kun mere seende. Du har
da glemt Din Fortvivlelse og Alt hvad der ellers hviler
Dig paa Sjæl og Tanke ; den tilfældige Berøring, Du er
kommen i med et Menneske, beskjæftiger Dig absolut.
Jeg vil erindre Dig om en lille Begivenhed, der fore
faldt i mit eget Huus. Det var da formodentlig de to
unge svenske Piger, der vare tilstede, jeg maa takke
for det Foredrag, Du gav til Priis. Samtalen havde
tåget en alvorligere Retning og var kommen hen paa et
Punkt, der ikke var Dig behageligt; jeg havde udtalt
mig lidt mod den utidige Respekt for Aands-Evner, som
er saa eiendommelig for vor Tid; jeg havde erindret om,
at det var noget ganske Andet, det kom an paa, en
Inderlighed i det hele Væsen, som Sproget intet andet
Udtryk havde for end Tro. Du var derved maaskee
stillet i en mindre heldig Belysning, og da Du nok ind
saae, at Du ad den engang indslagne Vei ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
