Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Jeg er Ægtemand, min Sjæl hænger visselig fast og
urokkelig! ved min Hustru, ved mine Børn, ved dette
Liv, hvis Skjønhed jeg altid skal prise. Naar jeg da
siger, fortvivl, saa er det ingen exalteret Yngling, der
vil henhvirvle Dig i Lidenskabernes Malstrøm, ingen spot
tende Dæmon, der tilraaber den Skibbrudne denne Trøst;
men jeg tilraader Dig det ikke som en Trøst, ikke som
en Tilstand, hvori Du skal forblive, men som en Gjer
ning, hvortil der hører hele Sjælens Kraft og Alvor og
Samling, saa sandt som det er min Overbeviisning, min
Seier over Verden, at ethvert Menneske, der ikke har
smagt Fortvivlelsens Bitterhed, dog altid har forfeilet
Livets Betydning, selv om hans Liv har været nok saa
skjønt, nok saa glæderigt. Du begaaer intet Bedrag
mod den Verden, hvori Du lever, Du er ikke tabt fol
den, fordi Du har overvundet den, saasandt som jeg
trøster mig til at være en retskaffen Ægtemand, uagtet
ogsaa jeg har fortvivlet.
Naar jeg da saaledes betragter Dit Liv, da vil jeg
prise Dig lykkelig; thi det er i Sandhed af yderste Vig
tighed, at et Menneske ikke i Fortvivlelsens Øieblik seer
feil paa Livet; det er ligesaa farligt for ham som fol
den Fødende at forsee sig. Den, som fortvivler over et
Enkelt, løber Fare for, at hans Fortvivlelse ikke bliver
sand og dyb, at det er en Skuffelse, en Sorg over det
Enkelte. Saaledes skal Du ikke fortvivle, thi intet En
kelt er berøvet Dig, Du har det altsammen endnu. Tager
den Fortvivlecle feil, troer han, at Ulykken ligger i det
Mangfoldige udenfor ham, da er hans Fortvivlelse ikke
sand, og den vil føre ham til at hade Verden og ikke
til at elske den; thi saa sandt som det end er, at Ver
den er Dig til Besvær, fordi det er som om den vil være
noget Andet for Dig end den kan være, saa sandt er det
ogsaa, at nåar Du i Fortvivlelsen har fundet Dig selv,
da vil Du elske den, fordi den er det, den er. Er det
Skyld og Brøde, en besværet Samvittighed, der bringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
