- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
245

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

245
et Menneske til Fortvivlelse, da vil han maaskee have
Vanskelighed ved at gjenvinde sin Glæde. Saa fortvivl
da, af Din ganske Sjæl og af al Din Tanke, jo længere
Du udsætter det, jo haardere blive Vilkaarene, og For
dringen den samme. Jeg tilraaber Dig det, ligesom hiin
Qvinde, der falbød Tarqvinius en Samling Bøger, og,
da han ikke vilde give den Sum, hun forlangte, brændte
en Trediedeel og fordrede den samme Sum, og da han
atter ikke vilde give den forlangte Sum, brændte den
anden Trediedeel og fordrede den samme Sum, indtil
han endelig gav den oprindelige Sum for den sidste
Trediedeel.
Dit Fortvivlelses-Vilkaar er skjønt, og dog gives
der et endnu skjønnere. Tænk Dig et ungt Menneske,
begavet som Du. Lad ham elske en Pige, elske hende
ligesaa høit som sig selv. Lad ham engang i en rolig
Time overveie, hvorpaa han har bygget sit Liv, og hvor
paa hun kan bygge sit. Kjærligheden have de tilfælles,
men han vil dog føle, at der er Differentser. Hun har
maaskee Skjønhedens Gave, men dette har ikke Betydning
for ham og er dog saa skrøbeligt; hun har maaskee
Ungdommens glade Sind, men den Glæde har ikke ret
Betydning for ham; men han har Aandens Magt, og han
føler dens Styrke. Han vil elske hende i Sandhed, og
det vil derfor ikke falde ham ind at give hende denne,
og hendes ydmyge Sjæl vil ikke forlange den, og dog
er der en Differents, og han vil føle, at den maa bort,
hvis han i Sandhed skal elske hende. Da vil han lade
sin Sjæl synke i Fortvivlelse. Ikke for sin egen Skyld
fortvivler han, men for hendes, og dog er det ogsaa for
hans egen Skyld, thi han elsker hende ligesaa høit som
sig selv; da vil Fortvivlelsens Magt fortære Alt, indtil han
finder sig selv i sin evige Gyldighed, men da har han
ogsaa fundet hende, og ingen Ridder skal lykkeligere og
gladere vende tilbage fra de farefuldeste Bedrifter, end
han fra denne Kamp mod Kjød og Blod og Endelighe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free