Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
absolut, og derved ophørte det at være det Absolute, og
blev en Endelighed.
Men hvad er da dette mit Selv? Dersom jeg vilde
tale om et første Øieblik, et første Udtryk derfor, saa er
mit Svar: det er det Abstrakteste af Alt, der dog tillige
i sig er det Concreteste af Alt — det er Friheden. Lad
mig her anstille en lille psychologisk lagttagelse. Man
hører ofte nok Folk give deres Misfornøielse Luft i Klage
over Livet, man hører dem ofte nok ønske. Tænk Dig
nu en saadan Stymper; lad os springe de Ønsker over,
der her Intet oplyse, fordi de ligge i det aldeles Tii
fældige. Han ønsker: gid jeg havde hiint Menneskes
Aand, eller hiin Mands Talent o. s. v., ja, for at gaae
til den yderste Spidse — : gid jeg havde hiint Menneskes
Fasthed. Slige Ønsker hører man hyppigt nok, men har
Du nogensinde hørt et Menneske for Alvor ønske, at han
kunde blive en Anden; det er saa langt fra, at det nelop
er charakteristisk for hvad man kalder ulykkelige Indi
vidualiteter, at de klamre sig mest fast om sig selv, at
de trods alle deres Lidelser dog for al Verdens Priis
ikke vilde ønske at være en Anden, Noget der har sin
Grand i, at saadanne Individualiteter ere Sandheden
meget nær, og de føle Personlighedens evige Gyldighed,
ikke i dens Velsignelse men i dens Qval, om de end
have beholdt dette aldeles abstrakte Udtryk for Glæden
deri tilbage, at de dog helst ville blive sig selv. Men
nu han med de mange Ønsker, han mener dog bestan
dig at blive sig selv, uagtet Alt blev forandret. Altsaa
er der i ham selv Noget, der er absolut i Forhold til
alt Andet, Noget, hvorved han er Den, han er, om saa
end Forandringen, han ved sit Ønske opnaaede, var den
størst mulige. At han er i en Misforstaaelse, skal jeg
senere vise, men her vil jeg blot finde det abstrakteste
Udtryk for dette „Selv", der gjør ham til Den, han er.
Og dette er ikke Andet end Friheden. Der lod sig
virkelig ad denne Vei føre et høist plausibeltJßeviis for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
