Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
riig Concretion, en Mangfoldighed af Bestemmetheder, af
Egenskaber, kort, er hele det æsthetiske Selv, der er
valgt ethisk. Jo mere Du derfor fordyber Dig i Dig
selv, desto mere vil Du føle Betydningen selv af det
Übetydelige, ikke i endelig Forstand men i uendelig,
fordi det er sat ved Dig, og idet man saaledes i ethisk
Forstand vælger sig selv, saa er dette ikke blot en Be
sindelse paa sig selv, men man kunde, for at betegne
denne Akt, erindre om Skriftens Ord, at gjøre Regnskab
for hvert utilbørlig! Ord, der er talet. Naar nemlig Fri
hedens Lidenskab er vaagnet, da er den nidkjær paa sig
selv og tillader ingenlunde, at det saaledes staaer übe
stemt imellem hverandre, hvad der tilhører En og hvad
ikke. I Valgets første Øieblik gaacr derfor Personlig
heden tilsyneladende ligesaa nøgen frem som Barnet af
Moders Liv, i næste Øieblik er den concret i sig selv,
og det kan kun skee ved en vilkaarlig Abstraktion, at
Mennesket kan forblive paa dette Punkt. Han bliver sig
selv, ganske den Samme, han var før, indtil den übe
tydeligste Eiendommelighed, og dog bliver han en Anden,
thi Valget gjennemtrænger Alt og forvandler det. Saa
ledes er nu hans endelige Personlighed uendeliggjort i
det Valg, hvori han uendeligt vælger sig selv.
Nu eier han da sig selv som sat ved sig selv, det
vil sige, som valgt af sig selv,- som fri; men idet han
saaledes eier sig selv, viser der sig en absolut Differents,
den mellem Godt og Ondt. Saalænge han ikke har valgt
sig selv, er denne Differents latent. Hvorledes fremkom
mer overhovedet Differentsen mellem Godt og Ondt?
Lader den sig tænke, det vil sige, er den for Tanken?
Nei. Herved er jeg atter kommen paa det Punkt, ved
hvilket jeg var i det Foregaaende, hvorfor det kunde
synes, som om Philosophien i Virkeligheden havde hævet
Modsigelses-Grundsætningen, hvilket dog ligger deri, at
den endnu ikke er kommen til den. Saasnart jeg tænker,
forholder jeg mig nødvendig til det, jeg tænker, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
