Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Gyldighed udtalt. Det Gode er det I-og-for-sig-Værende,
sat af .det I-og-for-sig-Værende, og dette er Friheden.
Det kunde synes betænkeligt, at jeg bragte det Ud
tryk, at vælge sig selv absolut; thi deri kunde synes at
ligge, at jeg valgte baade det Gode og det Onde lige
absolut, og at baade det Gode og det Onde tilhørte mig
lige væsentligt. For at forhindre denne Misforstaaelse
bragte jeg det Udtryk, at jeg angrer mig selv ud af den
hele Tilværelse. Anger er nemlig Udtrykket for, at det
Onde tilhører mig væsentligt, og tillige Udtrykket for,
at det ikke væsentligt tilhører mig. Dersom det Onde
i mig ikke tilhørte mig væsentligt, saa kunde jeg ikke
vælge det; men var der Noget i mig, som jeg ikke
kunde vælge absolut, saa valgte jeg overhovedet ikke
mig selv absolut, saa var jeg ikke selv det Absolute,
men kun Produkt.
Her vil jeg nu afbryde disse Overveielser for at
vise, hvorledes en ethisk Livs-Anskuelse betragter Per
sonligheden og Livet og dettes Betydning. For en Or
dens Skyld vil jeg vende tilbage til et Par Bemærknin
ger, der tidligere bleve gjorte om Forholdet mellem det
Æsthetiske og Ethiske. Enhver æsthetisk Livs-Anskuelse
er Fortvivlelse, blev der sagt; det kom deraf, at den
byggede paa det, der baade kan være og ikke være.
Dette er ikke Tilfældet med den ethiske Livs-Anskuelse;
thi den bygger Livet paa det, som det væsentlig tilhører
at være. Det Æsthetiske, blev der sagt, er det i et
Menneske, hvorved han umiddelbar er Den, han er; det
Ethiske er det, hvorved et Menneske bliver det, han
bliver. Hermed skal nu ingenlunde være sagt, at Den,
der lever æsthetisk, ikke udvikler sig; men han udvikler
sig med Nødvendighed, ikke med Frihed, der foregaaer
ingen Metamorphose med ham, ingen uendelig Bevægelse
i ham, hvorved han kommer til det Punkt, udfra hvilket
han bliver den han bliver.
Naar et Individ betragter sig selv æsthetisk, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
